Dermed skal den portugisiske storklub finde en ny cheftræner for anden gang i denne sæson, hvor FC Københavns overmænd i Champions League-kvalifikationen langt fra har imponeret. Senest blev det til et 1-2-nederlag hjemme i UEFA Cuppens første ottendedelsfinale til spanske Getafe.
Og 55-årige Carlos Queiroz, der har portugisisk statsborgerskab, skulle i følge rygterne står øverst på Benficas liste over mulige kandidater til at overtage jobbet. En kilde tæt på klubben bekræfter således:
”Det, vi leder efter, er en erfaren træner, der har forstand på portugisisk fodbold, og her er Carlos Queiroz den mest egnede.”
Hovedpersonen selv, der af mange ses som mulig arvtager, når Sir Alex Ferguson trækker sig tilbage, slår dog fast, at der ikke har været nogen kontakt parterne imellem, og at han ville finde det meget svært at forlade Old Trafford:
”Man skal aldrig sige aldrig, men de har ikke kontaktet mig. Benfica var interessant for mig i fortiden, men nu er jeg i United, hvor jeg har en masse udfordringer liggende foran mig.”