Carrick med positive nyheder inden sæsonåbner

Michael Carrick har givet en opdatering på skadessituationen forud for lørdagens sæsonpremiere. Og det er med de positive briller på.

Manchester United tager lørdag eftermiddag hul på Premier League-sæsonen 2026/2027, når de røde djævle gæster oprykkerne fra Hull City.

 

Til pressemødet frem mod kampen blev Michael Carrick spurgt ind til skadessituationen i truppen, og her kunne United-manageren komme med flere positive meldinger.

Både Benjamin Šeško og Karl Darlow er tilbage i fuld træning, mens Matthijs de Ligt også er tilbage omkring holdet efter en længere skadesperiode.

– Karl har trænet med i denne uge. Han er tilbage i træning, så han er i god form. Ben er tilbage i træning, så det er endnu en positiv ting.

Det er dog uvist, om begge er med i truppen til lørdagens kamp.

 

Flere positive vinde blæser omkring Matthijs de Ligt der i maj måned gennemgik en rygoperation og allerede nu er på vej tilbage.

– De Ligt har naturligvis været ude i lang tid, men han træner nu, og det er fantastisk at have ham tilbage. Han kommer ikke til at være involveret, men han er i god form og bevæger sig i den rigtige retning.

 

Michael Carrick kommer også med opdatering på Mason Mount, der måtte udgå i næstsidste preseason kamp mod PSG.

– Han har fået et lille slag, men der er ikke noget dramatisk i det. Mason er tilbage meget, meget snart, hvis ikke med det samme. Så alt er godt.

Det begynder altså for alvor at lysne på skadesfronten – på et utroligt vigtigt tidspunkt.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick klapper i om Baleba - men kommer med interessant transfersvar

ANNONCE