Analyse: Var det et skridt ud af mørket?

Hear me out.

Sådan lyder det i stor stil på sociale medier i denne tid, når der er nogen, der vil fremvise et såkaldt hot take og derefter argumentere for, hvorfor man bør lytte til dem.

Det samme budskab bringer vi her.

Manchester United tabte fodboldkampen i går, Lisandro Martinez gik amok i pressen og Michael Carrick er sat yderligere under pres.

Men hør os lige ud.

Set på det taktiske og de underliggende data var kampen måske et bevis på, at United stadig er et dygtigt fodboldhold.

Sådan stillede man op
Michael Carrick havde i forvejen fået stillet de udfordringer, at Luke Shaw og Kobbie Mainoo var ude af kampen. Det endte dog ikke med at få den store betydning for, hvordan United havde stillet op, for Michael Carrick havde allerede tilsyneladende besluttet sig.

Det betød, at Ayden Heaven gik ind som venstre back i Shaws rolle, og Andrey Santos gik ind for Kobbie Mainoo. 1:1-udskiftninger begge to. Samtidig smed Carrick Carlos Baleba ind som planlagt, og her kom hans første taktiske greb.

Han smed nemlig Tielemans frem som 10’er, mens Bruno Fernandes røg ud som højre kant. Dermed var udgangspositionen således:

Det så nogenlunde således ud, når United havde bolden. For det meste gik Youri Tielemans dog frem ved siden af Bryan Mbeumo, således at United pressede i en 4-4-2. Samtidig stillede Atletico op i en 4-4-2, hvilket betød, at United havde muligheden for at matche dem mand mod mand.

Bemærkelsesværdigt var det desuden, at Bruno Fernandes var eskorteret ud til højre frem for sin 10’er-position, hvorfra han slog assistrekorden i Premier League i fjor. Der kan være to årsager bag det.

1: Atleticos venstreback Alejandro Grimaldo er en af de dygtigste af slagsen i Europa, når det kommer til det fremadrettede spil. Det skader næppe at have en løbestærk højrekant, der kan følge ham. Samtidig har Grimaldo haft et eminent samarbejde med venstrekant Alex Baena, hvorfor det giver mening ikke at isolere Diogo Dalot med den spanske duo.

2: Sandheden er, at Bruno Fernandes særligt uden bold har haft store udfordringer i denne sæson. Vi skrev selv i analysen efter Tottenham-kampen, at han havde det svært i presspillet, og ved at rykke ham ud på kanten risikerer Carrick ikke, at Uniteds struktur falder sammen. I stedet fik man Tielemans ind på Brunos vanlige position, og det gjorde faktisk noget godt for Uniteds struktur out of possession.

Og skal vi lige tage årsagen til, at Tielemans blev rykket frem? Tager man de positive briller på, er det vel, fordi han er mere disciplineret i presset end Bruno Fernandes. Når man presser i en 4-4-2, og særligt når man kan spille mand mod mand, så er det utroligt vigtigt, at de forreste to spillere er dygtige i positionerne.

Vender man den om, fandt Michael Carrick sandsynligvis ud af, at Youri Tielemans ikke har benene til at kunne dække områder, hvor dynamiske spillere som Pablo Barrios og Johnny Cardoso løber rundt om ørerne på dig. Der passede Andrey Santos og Carlos Baleba naturligt nok bedre ind.

… og så gik det galt
Tja, alle taktiske planer er vel dårlige, når der bliver scoret, allerede inden der er spillet et minut.

Men Manchester United kom tilbage i kampen lige med det samme efter Atleticos scoring. Man formåede hurtigt at få kontrol over både kampen og også en hel del boldbesiddelse, og faktisk viste United for en gangs skyld, at de havde succes med at nedbryde en low block. Og så endda mod Atletico Madrid.

Når de havde bolden, stillede de således op:

Andrey Santos gik ned i midten mellem de to stoppere, og det rykkede Ayden Heaven og Diogo Dalot længere frem. Backernes rolle var lidt forskellig. Dalot skulle som regel have kridt på støvlerne som det brede punkt til højre, mens Heaven og Rashford til venstre havde større frihed til at veksle, hvilket gjorde, at Ayden Heaven ofte lagde sig i en Nico O’Reilly-agtig 10’er-rolle.

Efter godt ti minutters spil fik Bryan Mbeumo en stor mulighed. Efter 11 afleveringer rundt på holdet, smed Leny Yoro en genial skærende pasning ind i mellemrummet til Youri Tielemans, der havde skubbet sig en anelse længere frem. Han vendte prompte rundt, lagde bolden frem til Bryan Mbeumo, der satte Cristian Romero af med en tunnel og kom frem til en fri afslutning. Desværre for camerouneren røg afslutningen snert forbi stolpen.

Hvorfor fremhæver vi dette? Det var nemlig et skoleeksempel på, hvad Carrick ville. Man ville skabe bedre vinkler i spillet med de frie roller til Youri Tielemans og Bruno Fernandes, samtidig med, at man havde et stærkt restforsvar, som samtidig var dygtige nok på bolden til at lægge skærende pasninger fremad. Det lykkedes her, og her skulle United vel have udlignet.

Tre minutter senere så vi præcis samme eksempel. Lisandro Martinez brugte sin fornemme venstrefod til at finde Marcus Rashford, der var løbet i dybden i halvrummet. Ingen fra Atletico var der til at følge ham, og igen havde Carrick og hans trænerstab perfekt læst, hvor man skulle finde pladsen. Rashford kunne dog ikke få ram på bolden.

Vi skal nok lade være med at gennemgå hele kampen, for så kan analysen blive for lang. For at gøre det kort, så var der mange perioder, hvor United med stor succes havde bolden. Særligt efter pausen kom de igen ind i kampen, og de burde vel have udlignet. Hele planen blev dog forpurret, da Leny Yoro blev sendt ud med 20 minutter igen. Herfra stoppede United med at spille.

Et lys i mørket
Konkluderet set sad Uniteds presspil langt bedre end tidligere på sæsonen, og deres evne til at lirke Atletico op synes meget lovende for fremtidige kampe.

xG fortæller da også, at Manchester United førte den statistik ret suverænt, inden Ademola Lookman scorede til 2-0, og den chance var da også så stor, at de endte med at overhale United i statistikken til sidst.

Ifølge Fotmob har Manchester United fire store chancer, og Atletico Madrid har én. Værterne scorer på deres. I sagens natur brænder United samtlige af deres.

Samtidig så vi en helt anden intensitet fra Uniteds side. Man vandt næsten dobbelt så mange dueller som de kronisk intense madrilenere.

Vi er spændte på, om man fortsat vil lægge Bruno Fernandes ud til højre, for det endte med at gøre United mere robuste centralt. Samtidig vil Uniteds spil kunne løfte sig yderligere, hvis man erstatter Heaven med Luke Shaw og Santos med Kobbie Mainoo. Deres skadesopdateringer lader dog vente på sig, hvorfor det er ren spekulation, om én eller begge kan være klar i weekenden mod Leeds.

Nå, vi håber, at vi har fået dig overbevist om, at vi ikke lyder helt skøre, når vi påstår, at Michael Carricks tropper leverede en stærk indsats set på det taktiske plan. Kigger man på statistikkerne, burde det nok have ført til, at United havde taget et point med fra en af Europas sværeste udebaner.

Men sådan går det ikke altid. Særligt ikke, når man ikke har tur i den. Og det har United ikke.

Vi kan vel kun håbe, at al støjen om United – som Lisandro Martinez i øvrigt selv har været med til at skabe – ikke larmer for meget til, at Carrick og hans trænerstab ikke kan koncentrere sig om, at der helt bestemt var gode ting at tage med fra Madrid.

Og det er jo immervæk det, man er nødt til at klinge sig fast til, når tingene ikke går ens vej.