Ten Hag kritiserer INEOS’ databrug

Manchester United halter efter, når det kommer til brugen af data, mener Uniteds tidligere manager.

Da The Athletic møder Erik ten Hag i Holland, åbner han sin pc og viser FC Twentes planer og dataanalyser.

Han har syv punkter på, hvordan han vurderer en spiller. Det vigtigste er teknisk formåen. Nummer to er taktisk forståelse. Nummer tre er atletiske kompetencer, herefter livsstil, determination, udholdenhed og robusthed.

Han ser fodbold som matematik. Og så gjorde han sig en særlig observation, da han ankom til Manchester United. United scorede ikke nok mål til at slutte i top-4. Så var regnestykket jo let. Han skulle få holdet til at lave flere mål.

– Data har ændret hele vores verden, og nu kommer AI, og alle organisationer er nødt til at tage det med ombord, men jeg tror, at United stadig mangler en del. Da jeg kom, var de ved at gå i gang. Men data havde allerede været længe en del af arbejdet i Ajax, fortæller han til mediet.

Tilbød datasæt
Men Erik ten Hag ville ikke sidde og surmule over, at hans nye arbejdsgiver haltede efter i datadelen.

Han tænkte proaktivt i stedet.

– Jeg tilbød min kendskab og evner til INEOS for at hjælpe med at opbygge et datasæt, men de vidste allerede alt, mente de. De var overbeviste om filosofien, strategien og arbejdsmetoderne. Men de kom fra petrokemikalier, Formel 1 og cykelsport, og topfodbolden kræver noget helt andet.

Og det er et problem, mener han.

– I sidste ende skal en manager have al information. Du er nødt til at have folk i klubben til at indsamle al informationen og gøre alt klar, så man kan træffe en beslutning. Toporganisationer er innovative hele tiden.

The Athletic har ikke forelagt Ten Hags kommentarer til INEOS eller Manchester United.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick uenig med Ten Hag: Ingen 'toxic' kultur

ANNONCE