Blot få minutter efter Manchester United havde tabt 0-3 hjemme til Bournemouth, var en kæmpe udvandring i gang på stadion. Dog stod der stadig en større gruppe United-fans på Stretford End – og disse fans havde tydeligvis en intention med at blive stående.
Mens United-spillerne samt Carrick gik den sædvanlige runde om hele stadion for at takke de fremmødte, begyndte Stretford End at synge.
– It’s Carrick you knooow!
Mens cheftræneren gik mod tunellen, lød hans egen sang. Den sang, som fansene skabte til ham, da han selv var spiller – og siden januar har han også haft glæden af den som træner.
Da Carrick var nået ned i tunellen, skete der et skift på tribunen. Tilbage på banen var spillerne, der også var på vej i omklædningsrummet.
Spillerne fik dog ikke den samme modtagelse som Carrick. Tværtimod. De blev mødt af voldsomme buhråb og diverse skældsord. Flere medier melder, at det chokerede spillerne.
The Athletic-journalisten Laurie Whitwell har uploadet videoen på X, og videoen har i skrivende stund 9,2 millioner visninger.
Se situationen her:
Emotional exit by Michael Carrick as fans sing his name. A farewell? Supporters turn on players once Carrick down tunnel. #MUFC https://t.co/WLYqqHg6vF
— Laurie Whitwell (@lauriewhitwell) October 25, 2026




