Manchester United tager tirsdag aften imod italiensk modstand, når AS Roma gæster Old Trafford i Champions Leagues fjerde spillerunde. Vi giver dig et indblik i klubben fra Den Evige Stad, dens historie, spillestil og de profiler, som United skal holde et ekstra vågent øje med.
Efter en række skuffende europæiske og hjemlige resultater er der brug for en reaktion fra United. Og opgaven bliver bestemt ikke nemmere af, at modstanderen hedder AS Roma.
Italienerne kommer til Manchester med ambitioner om at spille sig videre i turneringen og har allerede vist, at de kan være en ubehagelig modstander for selv de største europæiske klubber.
Roma er en klub med stolte traditioner, en passioneret fanskare og en historie, der er tæt forbundet med den italienske hovedstad. Det er samtidig et hold, der under Gian Piero Gasperini har fået en mere aggressiv og fremadrettet identitet.
Det er altså ikke blot endnu et italiensk hold, der venter på Drømmenes Teater. Det er en klub, der både har europæiske ambitioner og en ganske særlig historisk forbindelse til United.
Hvem er AS Roma?
AS Roma blev grundlagt den 7. juni 1927 efter en sammenslutning af tre romerske fodboldklubber. Formålet var at skabe en stærk klub, som kunne udfordre de norditalienske magtfaktorer, der på daværende tidspunkt dominerede italiensk fodbold.
Klubben blev hurtigt en vigtig del af hovedstadens identitet.
Roma spiller i de karakteristiske farver gul og rød – deraf kælenavnet I Giallorossi, de gul-røde. Klubbens logo prydes af den kapitolinske ulv, som ifølge den romerske mytologi ammede tvillingerne Romulus og Remus. De to brødre skulle senere grundlægge Rom.
Det er med andre ord ikke nogen tilfældighed, at Roma har en stærk forbindelse til byens historie. Klubben er nærmest indbegrebet af den romerske selvforståelse.
Og det er ikke mindst tydeligt, når man besøger Stadio Olimpico.
Roma deler stadion med bysbørnene fra Lazio, og de to klubber er involveret i et af Italiens mest intense rivalopgør. Derby della Capitale er langt mere end en fodboldkamp. Det er et spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og ikke mindst retten til at kalde sig Roms førende klub.
Klubben har vundet det italienske mesterskab tre gange. Senest i 2001, hvor holdet under Fabio Capello med spillere som Francesco Totti, Gabriel Batistuta og Vincenzo Montella sikrede sig klubbens tredje Scudetto.
Det er dog ikke kun på banen, at Roma har været en institution.
Klubben har gennem generationer været båret frem af lokale helte, og ingen personificerer det bedre end Francesco Totti. Den offensive midtbanespiller og angriber tilbragte hele sin professionelle karriere i Roma og blev et symbol på både klubben og byen. Han var ikke blot en dygtig fodboldspiller. Han var Roma.
Totti er siden blevet efterfulgt af andre store profiler, men den særlige forbindelse mellem klub og by er fortsat en af de vigtigste dele af Romas identitet.
I nyere tid har klubben også haft en ganske interessant udvikling.
I 2021 overtog den amerikanske Friedkin-familie ejerskabet af klubben, og ambitionerne om at bringe Roma tilbage blandt Europas bedste har været tydelige.
Det blev blandt andet understreget med ansættelsen af José Mourinho i 2021. Portugiseren førte klubben til triumf i Conference League i 2022, hvor Feyenoord blev besejret i finalen.
Året efter var Roma igen tæt på europæisk hæder, da holdet nåede Europa League-finalen. Her tabte italienerne til Sevilla efter straffesparkskonkurrence.
Siden er der sket meget på trænerposten, men med Gian Piero Gasperini ved roret er ambitionerne fortsat store.
Og nu er Roma tilbage i Champions League efter flere års fravær.
Spillestil
Når man taler om Gian Piero Gasperini, taler man om en træner, der har en ganske tydelig fodboldfilosofi. Italieneren blev for alvor et stort trænernavn i sin tid hos Atalanta, hvor han gennem en årrække skabte et hold, der kunne udfordre selv de største klubber i Italien og Europa. Hans mandskaber er kendetegnet ved aggressivt pres, høj intensitet og en meget direkte tilgang til spillet.
Det er ikke et hold, der har tænkt sig at stille sig tilbage og vente på, at modstanderen laver en fejl.
Tværtimod.
Gasperini ønsker, at hans spillere går tæt på modstanderne, vinder bolden højt og hurtigt får spillet den frem mod modstanderens mål. Det betyder også, at Roma kan være et ganske ubehageligt hold at spille imod, hvis man ikke formår at håndtere presset.
Formationmæssigt er 3-4-2-1 en af de opstillinger, man ofte forbinder med Gasperini. Men det er ikke formationen i sig selv, der er interessant. Det er måden, spillerne bevæger sig på. De tre centrale forsvarsspillere giver mulighed for at presse højt, mens wingbackerne får en vigtig rolle i begge ender af banen.
På midtbanen skal spillerne både være i stand til at dække store områder og sætte angrebene i gang. Foran dem opererer de offensive spillere ofte i mellemrummene, hvor de kan modtage bolden og vende spillet mod modstanderens mål.
Det kræver enormt meget fysisk af spillerne. Gasperinis fodbold er altså ikke for dem, der har tænkt sig at spare på kræfterne.
For United bliver en af de vigtigste opgaver derfor at spille sig ud af det første pres. Hvis United bliver for langsomme på bolden eller begynder at slå upræcise afleveringer, kan Roma hurtigt få etableret et farligt angreb.
Der kan dog også være muligheder for United.
Et hold, der presser så aggressivt og sender mange spillere frem, kan efterlade plads bag den første presslinje. Hvis United formår at spille sig igennem, kan der opstå store rum at angribe i.
Roma er samtidig ikke et hold uden individuelle kvaliteter. Der er masser af teknik og kreativitet i offensiven, og særligt kombinationerne omkring feltet kan blive farlige. United skal derfor passe på med at lade sig lokke ind i en kamp, hvor begge hold konstant angriber fremad. Det kan hurtigt blive en åben affære, hvor italienerne har de offensive kvaliteter til at straffe selv små fejl.
Profiler, vi skal holde øje med
Der er flere spillere i Romas trup, som kan gøre livet surt for United.
En af de mest interessante er hollænderen Donyell Malen. I denne sæson har han scoret 11 mål på 12 kampe, de tal taler sit eget sprog.
Angriberen kom til Roma på en lejeaftale fra Aston Villa og blev efterfølgende hentet permanent efter en stærk periode i Italien.
Malen er en hurtig og bevægelig angriber, som både kan true bagrummet og afslutte selv. Han er ikke nødvendigvis den type angriber, der konstant står med ryggen mod mål og venter på indlæg. Han søger i stedet rummene mellem forsvarsspillerne og er dygtig til at angribe de områder, hvor modstanderen har svært ved at holde styr på ham. Det bliver derfor vigtigt for Uniteds centrale forsvarsspillere at være opmærksomme på hans bevægelser.
En anden spiller, som fortjener særlig opmærksomhed, er argentinske Matias Soule.
Den teknisk stærke offensivspiller er en af de spillere, der kan gøre noget uventet med bolden. Han er venstrebenet, kreativ og har evnen til at udfordre sin direkte modstander.
Soule kan både operere centralt og fra højre side, hvor han ofte søger ind i banen for at afslutte eller finde en medspiller.
Hvis United giver ham for meget plads mellem kæderne, kan han blive en særdeles irriterende modstander.
Og så er der naturligvis Paulo Dybala.
Argentineren har i årevis været blandt de mest teknisk begavede offensive spillere i italiensk fodbold. Han har en fremragende venstrefod, et godt blik for spillet og en evne til at finde de små rum, hvorfra han kan skabe chancer.
Dybala er ikke nødvendigvis den spiller, der skal løbe 60 meter i dybden for at gøre skade. Hans største styrke er snarere hans evne til at modtage bolden mellem modstanderens kæder og sætte angrebene sammen. Hvis han får tid til at vende op, kan United få problemer.
På midtbanen er Manu Kone en anden spiller, som United skal have styr på.
Franskmanden er en dynamisk midtbanespiller med stor løbekapacitet og stærke fysiske kvaliteter. Han er god til at føre bolden fremad og bryde modstanderens pres med sine løb. Han er samtidig en vigtig del af den balance, Gasperini ønsker på midtbanen. Hvis United skal have kontrol over kampen, bliver det afgørende at få lukket ned for de områder, hvor Koné kan drive bolden frem.
Endelig skal man ikke glemme Niccolo Pisilli.
Den unge italiener er et af de spændende navne i Romas trup og repræsenterer noget af det, klubben gerne vil bygge videre på. Han har allerede vist, at han kan bidrage på et højt niveau, og hans energi og bevægelighed på midtbanen gør ham til en spiller, der kan give Roma noget ekstra.
Det er måske ikke ham, der får de største overskrifter inden kampen, men det er bestemt en spiller, United ikke bør undervurdere.
Europæisk historie
Roma er ikke en klub, der har vundet lige så mange europæiske trofæer som de allerstørste navne på kontinentet. Men klubben har gennem historien haft flere store europæiske øjeblikke.
Den første store triumf kom i 1961, hvor Roma vandt Inter-Cities Fairs Cup – forløberen til UEFA Cuppen og senere Europa League.
I 1984 var klubben tæt på at skrive et endnu større kapitel i historiebøgerne. Roma nåede finalen i Europa Cuppen, datidens Champions League, hvor modstanderen var Liverpool. Finalen blev endda spillet på Stadio Olimpico i Rom, og hjemmeholdet havde derfor en helt særlig mulighed for at vinde Europas største klubturnering foran egne fans. Kampen endte 1-1 efter ordinær spilletid og forlænget spilletid, og Liverpool vandt efterfølgende straffesparkskonkurrencen.
Det er stadig et af de største europæiske traumer i klubbens historie.
Roma har siden været tæt på igen. I 2018 nåede italienerne semifinalen i Champions League, hvor Liverpool endnu en gang stod i vejen.
Og i 2022 kom den længe ventede europæiske triumf.
José Mourinho førte Roma til sejr i Conference League-finalen mod Feyenoord, og Nicolò Zaniolo blev matchvinder med kampens eneste mål. Det var klubbens første store europæiske trofæ i mere end 60 år.
Året efter nåede Roma endnu en europæisk finale, denne gang i Europa League. Men Sevilla blev for stor en mundfuld efter straffesparkskonkurrence.
Roma har altså både prøvet den største europæiske triumf og de mest hjerteskærende nederlag.
Og så er der naturligvis forbindelsen til United.
De to klubber har tidligere mødt hinanden flere gange i europæisk sammenhæng. Mest mindeværdigt er Champions League-kvartfinalerne i 2007, hvor United vandt hele 7-1 på Old Trafford efter et nederlag på 2-1 i Rom.
Senere mødtes klubberne i Europa League-semifinalen i 2021.
Her vandt United den første kamp med hele 6-2 på Old Trafford, inden Roma tog revanche med en 3-2-sejr i returopgøret.
Det er med andre ord to klubber, der har nogle ganske mindeværdige europæiske kapitler sammen.
Nu mødes de igen.
For Roma handler det om at bevise, at klubben hører til blandt Europas bedste. For United handler det om at få vendt en sæson, der indtil videre har været alt andet end overbevisende.
Og for os United-fans er der kun én ting, der tæller tirsdag aften:
At Drømmenes Teater igen bliver et sted, hvor modstanderne får det svært.