Manchester United-fans står allerede nu i kvaler om visum til Rusland, når United skal spille om Europa Cup-trofæet den 21. maj i Moskva.
I dag blev det besluttet at man ikke behøver en officiel invitation fra Rusland hvis man skal over at se kampen, men man kan nøjes med kampbilletten. Denne skal til gengæld have påtrykt personens navn, hvilket gør det vanskeligt for mange fans at få adgang til den historiske kamp.
UEFA har igennem hele forløbet scoret et utal af hvad fodboldreglerne definerer som selvmål, men uden at have gjort nogen indrømmelser hverken overfor klubber eller fans.
En engelsk journalist spurgte forleden i sin klumme UEFA-præsident Michel Platini om at skippe sin rejse til finalen og istedet tage derover som fodboldfan, så han kunne se realiteterne i øjnene.
For UEFAs sponsorer bliver det imidlertid ikke så svært at få hverken visa eller hotelovernatning.
Til The Guardian afslører flere sponsorer at de sendte deres pas ind til myndigheder i går og allerede fik det med visum i dag. Almindelige fodboldfans må vente i helt op til 14 dage.
Det vurderes at sponsorer og specielt inviterede vil stå for over 27.000 af sæderne på Luzhniki Stadium.