Manchester United skulle i følge de engelske medier have tilbudt Wigan omkring ti millioner pund for den ecuadorianske landsholdsspiller.
Liverpool FC skulle ligeledes være interesserede i stjernefrøet, der blev hentet til JBB Stadium i 2006 af klubbens daværende manager, Paul Jewell.
Som bekendt er det den tidligere United-spiller Steve Bruce, der i dag står i spidsen for “The Latics”. I sidste uge var han ude og erkende, at det bliver svært at holde på den tidligere Villareal-spiller, når sommerens transfervindue åbner.
Nu bekræfter Valencias agent, Diego Herrera, til El Comercio, at fire klubber har forhørt sig om hans klient:
”Det er umuligt at bremse en spillers udvikling, når der er interesse fra Liverpool og Manchester United. De har holdt øje med ham de seneste par måneder. Udover dem er to andre klubber ligeledes interesserede.”
Herrera slog dog fast, at Wigan ikke vil lade deres stjernespiller gå for et mindre beløb:
”Men han vil ikke være billig at købe fri. Sidste uge slog Steve Bruce fast, at fem millioner pund er for lidt for ham.”