Selvom Malcolm Glazer med sin overtagelse i 2005 postede adskillige milliarder af gæld i klubben, er Manchester United stadig en god slat penge værd.
Det vurderer finansmagasinet Forbes på deres årlige liste over verdens mest værdifulde fodboldklubber. De har på baggrund af klubbernes regnskaber, tv-kontrakter med videre regnet sig frem til, at Malcolm Glazer med rette kunne kræve 8,6 milliarder kroner af en interesseret køber den dag i dag.
Ikke overraskende er Real Madrid nummer to på Forbes” liste, mens fire klubber i top 10 er fra Premier League.