Carrick bekræfter: Baleba ude i flere uger

Manchester United må undvære Carlos Baleba i den kommende periode. Midtbanespilleren pådrog sig en baglårsskade i tirsdagens 3-2-sejr over Roma og står nu over for flere ugers pause.

Baleba måtte udgå kort efter pausen, da han tog sig til baglåret i forbindelse med et løb ind i Romas felt. Skaden betyder, at han definitivt misser søndagens opgør mod Aston Villa.

På fredagens pressemøde gav Carrick en opdatering på camerounerens situation.

– Vi kender endnu ikke det præcise omfang af skaden, men det bliver flere uger, lyder det fra United-træneren.

Carrick bekræftede samtidig, at Baleba heller ikke bliver klar i den kommende landskampspause.

– Han er definitivt ude i denne uge og over landskampspausen. Det kommer til at tage lidt længere tid.

United har dermed endnu ikke en præcis tidshorisont for Balebas comeback. Det betyder også, at midtbanespillerens deltagelse i kampene mod Liverpool, Sporting og Brentford senere i november er usikker.

Baleba har indtil videre spillet syv kampe for United, siden han skiftede fra Brighton i sommer.

Skriv et svar
Forrige artikel

Tre svar vi leder efter i kampen mod Aston Villa

ANNONCE