Det var ni kampe i træk uden sejr for Manchester United, inden de tirsdag aften mødte Roma.
Det lignede et nyt nederlag ved pause, men et sent comeback sat i stævne af Cunha, endte med at sikre United den første sejr i godt to måneder.
Alligevel må Carrick have hovedpine. Af flere årsager.
Carlos Baleba, der har vist sig fint frem, efter han blev sin skade kvit, pådrog sig en ny af slagsen. Camerouneren kommer til at være ude i en længere periode. Det fortalte Carrick på sit pressemøde.
En anden hovedpine er, at Amad i tirsdags blev skiftet ud med Shea Lacey. Scouseren var prompte bedre, og han orkestrerede ganske vist også det matchvindende mål.
De fleste United-tilhængere vil mene, at det er en decideret no-brainer at spille med Lacey mod Villa, som han også fik sin senior-debut mod.
Men spørgmsålet er, om Carrick tør at smide ham fra start. Niveauforskellen var alligevel så markant i Laceys favør, at det grundlæggende er selvdestruktivt at gøre andet.
På midten er der ingen Baleba, og der må man tro, at Tielemans bliver valgt over Santos til at danne makkerpar med Mainoo. Forventer Carrick derimod en kamp, hvor der skal løbes lidt mere, så er Santos nok et bedre bud.
Ellers er der ikke de store overraskelser at komme efter.
Lammens er selvskrevet.
Yoro har gjort det glimrende som højre back. Maguire og Heaven får lov igen, mest fordi de Ligt ikke er 100 procent i kampform.
Angrebet – udover Lacey – burde også være de samme tre som mod Roma. Cunha, Mbeumo og Fernandes.
Her er, hvordan vi forventer, Carrick blander kortene i aften.





