Der er ikke lige så meget speed i Ryan Giggs” ben, som der var da han brød igennem som helt ung.
Men i en sæson, hvor Giggs har mødt meget kritik fra egne fans, sluttede han med at sætte kronen på værket med 2-0-scoringen mod Wigan. Den sikrede definitivt United Premier League-titlen for andet år i træk, og efterfølgende var der hyldest fra Sir Alex.
“Det er fantastisk for Ryan. Måske var det bare skæbnen. Han fortjener i hvert fald at få den rolle, han fik. Jeg har kendt ham i 20 år, og han er en gave til spillet,” sagde Ferguson, efter at den skotske manager for tiende gang havde løftet Premier League-trofæet.
Indtil for et par uger siden stod Sir Bobby Charlton på 759 kampe, men pludselig fandt statistiskere ud af, at Charlton lå i sygesengen til en af kampe, han er noteret for. Derfor er Sir Bobbys antal revideret til 758, og Ryan Giggs overgår ham formentlig i Champions League-finalen.