Veloso: England en mulig destination

Den 21-årige midtbanespiller, Miguel Veloso, har måske spillet sin sidste kamp for sin nuværende klub Sporting Lissabon, med hvem han netop har vundet den…

Den 21-årige midtbanespiller, Miguel Veloso, har måske spillet sin sidste kamp for sin nuværende klub Sporting Lissabon, med hvem han netop har vundet den portugisiske pokalturnering.

Efter finalesejren over FC Porto i søndags fortalte den alsidige midtbanespiller, at han måske havde tørnet ud for de grøn- og hvidstribede for sidste gang, og at England var en mulig destination.

“Jeg ved ikke, om dette var min sidste kamp (for Sporting). England må være en god destination, men jeg kender ikke noget til nogen tilbud,” sagde Veloso til pressekorpset i kølvandet på pokaltriumfen, beretter SkySports.com.

Veloso har i flere omgange været sat i forbindelse med Manchester United, og også Newcastle skulle have landsholdsspilleren i kikkerten. Men Veloso har tidligere talt varmt om et skifte til “De røde djævle,” og The Sun mener at vide, at Veloso står højt på Sir Alex Fergusons ønskeliste.

Sporting har tidligere slået fast, at man er parat til at lade spilleren gå, hvis det rigtige tilbud kommer.

Forrige artikel

Landet rundt: Her kan du se finalen

Næste artikel

Gill: Ronaldo bliver hos os

ANNONCE