Ramsey bliver første sommerindkøb

Cardiff Citys Aaron Ramsey bliver måske Uniteds første indkøb i sommerens transfervindue. Cardiff og United blev tirsdag enige om et beløb, der skal sende…

Cardiff Citys Aaron Ramsey bliver måske Uniteds første indkøb i sommerens transfervindue. Cardiff og United blev tirsdag enige om et beløb, der skal sende den 17-årige waliser til Old Trafford, og nu mangler kun kontraktforhandlingerne og det obligatoriske lægetjek.

En udtalelse fra klubben lød: “Manchester United er glade for at kunne bekendtgøre, at man er nået til enighed med Cardiff City om et klubskifte for Aaron Ramsey.”

I kampen om at hente Ramsey har United selskab af bl.a. Liverpool og Arsenal, og en af disse to klubber har også fået et bud accepteret af Cardiff.

Ramsey har i den forgangne sæson været en etableret del af det Cardiff-mandskab, der nåede hele vejen til FA Cup-finalen. Der spekuleres i, om Ramsey vil fortsætte med at spille i klubben på et lejemål og således hjælpe landsmændene med oprykning til Premier League.

Forrige artikel

Robinho: Jeg har tilbud fra United

Næste artikel

Beckham: Ronaldo bør blive

ANNONCE