Kampprogrammet er landet

Det bliver en hård start, der venter de regerende mestre fra Manchester United. Første kamp i den nye sæson er på hjemmebane mod Newcastle, mens ugen…

Det bliver en hård start, der venter de regerende mestre fra Manchester United. Første kamp i den nye sæson er på hjemmebane mod Newcastle, mens ugen efter byder på en tur sydpå til opgøret mod FA-Cup vinderne fra Portsmouth. Fulham-kampen, der er lagt den 30. august, bliver formentlig flyttet, da United den 29. august spiller UEFA Super Cup i Monaco mod Zenit.

September ser ud til at blive en hård måned. Den byder nemlig på to udebanekampe mod henholdsvis ærkerivalen fra Liverpool og ugen efter på Stamford Bridge mod Chelsea. Derimellem kommer formentlig en Champions League-kamp, så der kræves virkelig fuld fokus og topform fra starten af sæsonen for Fergusons og hans tropper, hvis det skal blive til guld for tredje gang i træk.

Første chance for derby-revanche mod naboerne fra City kommer den 29. november på City of Manchester Stadium.

United slutter sæsonen af med fem meget svære kampe. Tottenham hjemme, Middlesbrough ude, City ude, Arsenal hjemme i noget, der måske kan gå hen og blive en guldkamp, inden man slutter af i Hull.

Man skal dog tage hensyn til, at Sky endnu mangler at udvælge TV-kampe, så der kan forventes en del rokader i programmet.

Hele kampprogrammet kan ses på
OldTrafford.dk”s forum, som du finder her

Forrige artikel

Heinze til Ronaldo: Kom til Madrid

Næste artikel

United afviser historier om exit for Ronaldo og Ferguson

ANNONCE