Legender hylder Rooney

Hyldsten af Wayne Rooney vil ingen ende tage. Nu er det to af Uniteds allerstørste legender gennem tiderne, som roser den blot 18-årige angriber efter…

Hyldsten af Wayne Rooney vil ingen ende tage.

Nu er det to af Uniteds allerstørste legender gennem tiderne, som roser den blot 18-årige angriber efter hans drømmedebut i tirsdags.
En debut som allerede er gået over i historien som en af de flotteste nogensinde.

“Kongen af Stretford End” Denis Law hylder idag Rooney som den naturlige arvtager af hans trone.

“Rooney kan det hele.
Han vil tilsidst have alle Uniteds målscorings-rekorder. Han har evnerne og målstyrken til at slå mine 18 hat-tricks og mine 46 mål pr. sæson. Jeg ser ikke nogen grund til at han ikke vil overtage mine rekorder en dag,” udtaler Law ifølge Teamtalk.

Law har i mange årtier været manden med målscoringsrekorderne i United, men i de seneste år har Ruud van Nistelrooy slået et par stykker af dem, deriblandt antallet af mål scoret i europæiske turneringer. Den lyer nu på 31 mål efter Nistelrooy slog Laws i kampen mod Lyon. Laws var på 28 mål.

Også Bryan Robson, en anden er de helt store legender på Old Trafford, hylder idag Rooney.

“Han har fantastiske evner og læser spillet godt. Hans præstation i tirsdags er en af de flotteste debuter i United, som jeg har set,” siger Robson til FAs hjemmeside.

Forrige artikel

Rio er tændt på at blive anfører

Næste artikel

Bag om Rooney

ANNONCE