Fra november har Vi på OldTrafford.dk, valgt at bringe et måneds-tilbageblik på måneden der gik. vi kigger på kampene, samt episoder uden for banen. Alvorlige som sjove.
November 2004 skulle vise sig at blive en fantastisk måned for Manchester United på fodboldbanen, da Fergusons drenge vinder seks, og spiller én uafgjort, af novembermåneds syv kampe. Udenfor banen afholdte United den årlige generalforsamling, som blev dramatisk, da en vis amerikaner blandede sig, igen. Og endelig var november måneden, hvor Manchester-fødte Wesley Brown endelig forlængede sin kontrakt med klubben:
November 2004
3. november 2004 – United slår Sparta Prag 4-1 i Champions League. van Nistelrooy scorer alle Uniteds fire mål, og leverer dermed sit første hattrick for United i mesterskabsholdenes egen turnering. Den tidligere United-spiller Karel Poborsky, bliver udvist imod slutningen af kampen efter en hård tackling på Gabriel Heinze, men United-fansene på Old Trafford viser deres storhed, og klapper tjekken, som spillede for United i 96-97, fra banen.
4. november 2004 – En virus blandt flere af United-spillerne bliver kendt. Hjælpetræner Carlos Queiroz, anfører Roy Keane og Mikaël Silvestre bliver hårdest ramt af virussen, mens Neville-brødrene og Eric Djemba-Djemba senere på måneden også bliver ramt af virussen.
– Nordirske Roy Carroll’s fremtid i klubben bliver betvivlet, efter at målmanden angiveligt ikke vil forlænge sin kontrakt, som udløber sommeren 2005.
– Wesley Brown, som tidligere havde afvist et kontraktudspil fra United, forlænger sin kontrakt med fire år, og får mange rosende ord med på vejen af Manager-Ferguson.
– Den tidligere Chelsea-spiller Adrian Mutu bliver af det engelske fodboldforbund, FA, idømt sølle syv måneders karantæne, efter at rumæneren er blevet testet positiv for indtagelse af kokain. Rio Ferdinand fik som bekendt otte måneders karantæne i januar, for ikke at møde op til en dopingtest.
6. november 2004 – Sir Alex Ferguson har 18 års fødselsdag sammen med Manchester United.
7. november 2004 – United spiller skuffende 0-0 med ærkerivalerne Manchester City på Old Trafford. Trods et massivt United-pres mod David James’ mål kunne United ikke score. Mod kampens slutning blev Alan Smith udvist. Hans første røde kort for United, men hans 10. i alt i sin professionelle fodboldkarriere.
– FIFA-præsident Sepp Blatter støtter United-fans og Shareholders United’s kamp imod den amerikanske tycoon Malcolm Glazer, som har i sinde at overtage United.
9. november 2004 – Wayne Rooney bliver påkørt i sin Cadillac Escalade, men slipper heldigvis uskadt fra ulykken.
10. november 2004 – United kvalificerer sig til Carling Cuppens kvartfinale ved hjemme på Old Trafford at slå Crystal Palace 2-0, på mål af Louis Saha og Kieran Richardson. Begge hold stiller med noget der ligner regulære reservehold. Den 17-årige italienske angriber Giuseppe Rossi får sin debut for United, da han bliver skiftet ind kort før tid.
– United trækker Arsenal i Carling Cuppens kvartfinale. Opgøret skal spilles hjemme på Old Trafford..
12. november 2004 – AGM-dag. Uniteds årlige generalforsamling løb af stablen. Amerikanske Malcolm Glazer nedstemmer Maurice Watkins, Andy Anson og Phillip Yea til Uniteds-bestyrelse, hvilket koster ham samarbejdet med banken JP Morgan og PR-partner Brunswick PR.
United-direktør David Gill afslører nye præstationsbetingede kontrakter, som spillerne vil blive tilbudt i fremtiden.
14. november 2004 United vinder 3-1 på St. James Park over Newcastle. Wayne Rooney scorer to mål og spiller sin måske bedste kamp til dato for klubben. van Nistelrooy scorer på straffespark, kort efter Alan Shearer havde udlignet for Newcastle. Bemærkelsesværdigt er det, at Darren Fletcher starter inde i kampen, efter tidligere at have været langt bag i køen når Ferguson skulle vælge midtbanespillere.
– Ryan Giggs afviser kontraktudspil fra United, fordi waliseren vil forlænge sin kontrakt med mere end et år, som der tilbydes fra Uniteds side.
16. november 2004 Det rygtes at Glazer har allieret sig med Deutsche Bank, hvilket får United-fans til at erklære krig mod bankens filialer verden over, hvor telefonfis, pizza-leveringer og personlige opmøder finder sted. Banken stedfæster senere, at de ikke har i sinde at samarbejde med Glazer.
17. november 2004 Wayne Rooney kommer i engelsk unåde, efter at han på det nærmeste gik amok i Spanien, hvor blandt andet Real Madrid-målmand Iker Casillas bliver skubbet over en bande, og ud til tilskuerne. Ved Rooney’s udskiftning i det 43. minut, smider den 19-årige angriber sit sorte sørgebind i jorden, som englænderne havde på for at ære den nyligt afdøde, tidligere Liverpool-spiller, Emlyn Hughes.
18. november 2004 United præsenterer nyt bestyrelsesmedlem i Jim O’Neill. Manden er opvokset i Manchester og eftersigende livslang United-fan (den har vi dog desværre hørt før, Peter Kenyon).
20. november 2004 United slår hjemme på Old Trafford Charlton 2-0. Ryan Giggs scorer det første mål, efter en dribletur, men venstrefløjen er dog heldig med at hans afslutningen bliver rettet af, og dermed snyder Dean Kiely i Charlton-buret. 2-0-målet bliver på fantastisk vis scoret af Paul Scholes, som viste stor akrobatik, trods nyligt at være fyldt 30 år. Scholes havde op til den forløsende scoring fået meget kritik i den engelske presse for ikke at score nok mål, da han inden Charlton-målet ikke havde scoret siden FA Cup-semifinalen mod Arsenal i april.
– Samme lørdag som United slår Charlton, må både Arsenal og Chelsea nøjes med uafgjort i hjemmebanekampe. For første gang i sæsonen har United lidt momentum.
23. november 2004 Sir Alex Ferguson fører United ud til kamp nummer 1.000 under hans styre, da han beder Lyon velkommen til Old Trafford i Champions League. United-spillerne giver Ferguson den gave, at vinde kampen 2-1, på mål af Gary Neville og Ruud van Nistelrooy. Lyons mål kom efter et enormt drop af Roy Carroll, hvilket får spekulationerne om et målmandsskifte i gang igen. Ferguson bakker dog sin målmand op.
– Ferguson bliver i forbindelse med jubilæet hyldet fra alle kanter, både fra tidligere spillere og konturerende trænere som lykkeønsker den 62-årige skotte.
– Med sejren er United sikret avancement til 1/8-finalerne i Champions League.
27. november 2004 United vinder 3-0 i overlegen stil på the Hawthorns over West Bromich Albion, som havde den tidligere United-kaptajn Bryan Robson som manager ved lejligheden. Ruud van Nistelrooy scorede sit første mål i denne Premier League-sæson efter åbent spil, mens Paul Scholes nettede to gange. Det første mål et fantastisk langskud, mens det andet et hovedstød tæt inde under mål, efter noget klumpspil i W.B.A.-forsvaret. Ferguson er efter kampen meget positiv, og kalder kampen den bedste i denne sæson, grundet Uniteds gode organisation i kampen, som ikke bød på mange chancer til hjemmeholdet.
30. november 2004 Paul Scholes runder Uniteds gode novembermåned af med at blive kåret til månedens bedste spiller i Premier League.
Statistik:
Kampe: 7
Vundne: 6
Uafgjorte: 1
Tabte: 0
Hjemme 5
Ude: 2
Premier League: 4
Champions League: 2
Carling Cup: 1
Målscore: 16-3
Clean sheets: 4