Photo by Mike King/Allsport/Getty Images
Det er den tid på året igen.
Besøger du Old Trafford eller et United-udebaneafsnit i løbet af julen, kan du næsten være sikker på at støde på sangen. Feeeed the Scousers, Let them know it’s Christmas time. Den sang kører ofte i juleperioden, og specielt når United møder en klub fra Merseyside, som vi gjorde i weekenden, hvor vi slog Everton 4-0. Her følte Uniteds fans sig heller ikke for gode til lige at synge sangen, som får de fleste fodboldfans fra Liverpool til at himle med øjnene.
For mange helt almindelige United-fans betragtes sangen sikkert som en harmløs og drilsk sang om rivalerne fra Liverpool. Noget, som Liverpools fans må indfinde sig med i en tid, hvor det kører godt for dem på grønsværen.
Og ja, så er det oven i købet en »catchy« melodi, der stammer fra den verdenskendte julesang fra 1984 »Do They Know It’s Christmas?« af Band Aid. En sang, der i øvrigt for øjeblikket er udskældt i medierne for at være racistisk og »stinke af kolonialisme«. Men det er en helt anden sag.
Man kan forestille sig, at sangen sikkert ikke er noget, som United-tilhængere tænker yderligere over. Det er jo bare en verdensberømt julesang, som har fået tilført lidt andre gloser.
I det hele taget er det ikke noget, blot United-fans synger. Den omfavnes også bredt af andre klubber rundt i England, der synger den, når de møder enten Liverpool eller Everton.
For nogle uger siden var det såmænd fans fra det sydlige Southampton, der under deres kamp mod Liverpool – som de endte med at tabe – skrålede med på sangen. Og i onsdags var det Newcastles tur, da de spillede 3-3 mod Liverpool.
“Feed the scousers” from Southampton fans.
If you’ve ever been to Southampton, you’d understand what a shit hole it is.
— Anfield Sector (@AnfieldSector) November 24, 2024
Men hvad handler sangteksten så egentlig om? Det korte svar er fattigdom. Og det lange svar handler om, at folk fra Liverpool er nogle »outcasts« – et folk, som resten af England og i særdeleshed dem fra Manchester elsker at se ned på.
En skibskanal skabte dramaet
Afstanden mellem Manchester og Liverpool er knap 55 kilometer i bil – sådan føles det bare ikke, når man graver sig ned i historien om forholdet mellem de to engelske byer. I dag manifesterer det sig mest af alt på fodboldbanen, men det bitre forhold går langt dybere og kan spores helt tilbage til 1800-tallet. Her peger mange på ét bestemt nedslag i historien. Konstruktionen af Manchesters skibskanal, som stod klar i 1894.
Inden vi kommer så langt, bliver vi nødt til at vende den industrielle revolution i England. For det var eftersigende her, at forholdet begyndte at slå sprækker for første gang. I den periode blomstrede begge byer økonomisk. Ligesom i dag var Manchester den mest befolkede by, der levede højt på sine tekstilfabrikker, mens nabobyen Liverpool var en havneby, der byggede sin rigdom på handel.
Allerede dengang hånede de hinanden. De rige købmænd fra Merseyside gjorde grin med de såkaldte Mancunians, fordi »de ikke turde få skidt under neglene«, og omvendt foragtede det industrielle Manchester deres naboer for det samme – de så sig selv som nogle mere fine og moderne arbejdsfolk.
Der lød beskyldninger om, at dem fra Liverpool var dovne, hvilket måske også kan være, hvorfor Manchester Uniteds fans under 1980’ernes massearbejdsløshed lavede sangen »Sign on, sign on, and you’ll never get a job«.
Men skibskanalen var det helt store stridspunkt. Det betød, at Manchester pludselig blev et handelscentrum, fordi handlen nu kunne transporteres direkte til Manchester i stedet for at foregå i Liverpool. Liverpool var i den grad ikke tilfredse, men det kunne ikke afholde Manchester for straks at få tur i økonomien, og Liverpool sakkede dermed stille og roligt bagud økonomisk og kulturelt.
Det var kort fortalt noget af det, der lagde grobunden for rivaliseringen mellem byerne i North West England.
Hvad er en Scouser?
Sangen har derfor rødder i de seneste århundreders samfundsudvikling, hvor Liverpool op gennem tiden har været en glemt og fattig by i England.
Det er også i den forbindelse, at kaldenavnet »Scouser« kommer ind i billedet. For det var oprindeligt noget, man kaldte og sang om de mange sultende immigranter i begyndelsen af 1900-tallet – særligt irer – der holdt til i Liverpools slumkvarterer, hvor det eneste, de levede af, var byens suppekøkkener.
Køkkenerne serverede den traditionelle gryderet, der hed »Lobscouse« – i folkemunde kaldet »Scouse«.
Hvordan opstod sangen?
I 1980’erne skete der så det, at velgørenhedssangen og julesangen »Do They Know It’s Christmas?« udkom. Selv om sangen handlede om at brødføde landene i Afrika, kunne sangen også drage paralleler til situationen i Liverpool, hvor den daværende konservative engelske regering skubbede Liverpool mod kanten af samfundet ved at trække central finansiering ud af byen.
Befolkningstallet faldt med 40 procent, og arbejdere fra Liverpool, som søgte væk fra byen, blev mødt af fjendtlighed i resten af det engelske samfund.
På fodboldbanen havde de rødblusede fra Liverpool dog ingen problemer. De havde deres storhedstid og vandt i løbet af 80’erne det engelske mesterskaber seks gange, Europa Cuppen to gange og FA Cuppen to gange. Regner man andre trofæer med, vandt de samlet set svimlende 20 trofæer.
Manchester United var i 1980’erne lysår efter Liverpool og var ikke i nærheden af nogle engelske mesterskaber.
Der blev dermed bygget en kløft mellem Liverpool og Manchester og andre engelsker byer. Det gjaldt økonomisk, selvom store dele af England oplevede næsten samme økonomiske nedgang, men i særdeleshed sportsligt. De engelske klubber skævede med jalousi og foragt hen imod »Scouserne«, og da man ikke kunne sætte en finger på fodboldspillet, begyndte fattigdomssangene om Liverpool på Stretford End og andre af landets tribuner.
Liverpool blev et mål for fans fra Manchester og resten af England, og forholdet blev heller ikke meget bedre af, at Liverpools fans i denne periode konsekvent valgte at buhe under nationalsangen. Hvordan kunne de klage, når de fornærmede England på den måde, var en uundgåelig tanke, som mange garanteret retfærdiggjorde sangen med.
På papiret ens – men ikke i fodbolden
Selvom det var Liverpool, der blev sunget sange om og dem, der blev hængt ud af den daværende Premierminister Margaret Thatcher, var der i virkeligheden ikke de store forskelle på byerne. Hverken i 1980’erne eller i dag.
I 1986 toppede arbejdsløsheden i Liverpool, da 21,5 procent stod uden job, og i Manchester var det næsten lige så slemt. Der var tallet omkring 15-16 procent. Skuede man i 1980’ernes England mod det rigere syd lå arbejdsløsheden på mellem syv og 12 procent.
Det samme med fattigdommen. I Liverpool lå tallet på omkring 25 procent, mens der i Manchester var marginalt færre, der levede under fattigdomsgrænsen.
I dag har både Manchester, Liverpool og resten af den nordlige del af det engelske landkort fortsat store problemer med fattigdom i forhold til det gennemsnitlige England – og specielt, hvad angår børnefattigdom.
En rapport fra juni 2023 viser faktisk, at børnefattigdommen blandt børn fra Manchester er 44,7 procent, hvilket er mere end Liverpools 38,9 procent.
Set i det lys er der ikke meget sjov over sangen »Feed the Scousers«. Og Liverpool står i den grad ikke alene med problemerne, som givetvis er større andre steder i England.
Kulturen på tribunerne og forholdet mellem Manchester og Liverpool er altså et stort paradoks og en suppe af forskellige udviklinger både inden- og udenfor kridtstregerne.
Lige så meget, der i realiteten burde samle byernes klubber, adskiller dem i stedet, når det drejer sig om fodbold.
I sidste ende står man tilbage med det helt centrale spørgsmål i hænderne. Bør sangen høre fortiden til, eller er drillerierne det, man i fodboldanalogien kalder «banter« mellem bøvede engelske fodboldfans?
Du kan høre »Feed the Scousers«-sangen nedenunder.
