Erik ten Hag

Ten Hag efter storsejr: Vi overvurderer ikke resultatet

Erik ten Hag er glad for dagens 4-0-sejr over Liverpool, men anerkender også, at man fortsat har et stykke vej at gå.

Manchester United kunne næppe have startet 2022-preseason bedre, da man slog ærkerivalerne fra Liverpool med imponerende 4-0. Alligevel lader den nye manager, Erik ten Hag, sig ikke slå ud af resultatet.

– Det her kommer til at tage lang tid. Tro mig. Jeg så mange fejl i dag. Liverpool spillede med tre hold og var ikke på sit stærkeste. Vi har ikke overvurderet dette resultat, forsikrer Ten Hag.

Men selv ikke perfektionistiske Ten Hag kan overse, at der var mange gode ting i Uniteds spil i dag, som gjorde, at man endte med sejren.

– Vi pressede fint, dog med nogle fejl, indkasserede nogle chancer, men vi skabte også en masse. Jeg synes, vores hold spillede modigt og proaktivt. Vi skal arbejde rigtig hårdt for at lave færre fejl, men vi er selvfølgelig tilfredse med den første kamp.

– Vi skal stadig være påpasselige, men jeg har set nogle rigtig gode ting. Man kan se, at vi har meget kreativitet og hurtighed oppe foran, og det giver os et stort potentiale, fastslår han.

Forrige artikel
Manchester United

United storsejrer i Ten Hags første testkamp

Næste artikel

Malacia efter debut: Det er fantastisk at bære denne trøje

ANNONCE