Fejlkøb eller ej – Og hvorfor?

Manchester Uniteds bestyrelse sagde for noget tid siden at de vil have købt forstærkninger til truppen inden VM starter, noget der ser mere og mere…

Manchester Uniteds bestyrelse sagde for noget tid siden at de vil have købt forstærkninger til truppen inden VM starter, noget der ser mere og mere usandsynligt ud.

En af grundene kunne være at de fleste klubber håber på at netop deres spiller, spiller så godt at hans pris stiger voldsomt under VM.
En anden, at forhandlinger om en spiller som vil kunne passe ind i United, simpelthen bare tager lang tid.

Hvis man kigger på Uniteds indkøb i de sidste par sæsoner er det ikke svært at se hvorfor mange af spillerne ikke slog igennem på første holdet. Det svære spørgsmål er hvorfor en manager som Alex Ferguson, som er så berømt, og berygtet, for at finde de rigtige spillere, og forme dem som han vil have det, ikke har kunne få det til at fungere optimalt.

Af de mere åbenlyse fejlkøb, Veron, Djemba-Djemba, Kleberson og Miller, er det værd at notere sig at United på det tidspunkt havde verdens nok stærkeste midtbane med Beckham, Scholes, Keane og Giggs.

Kunne det være at disse spillere ikke rigtig forstod formålet med at komme til klubben?

Måske er de førnævnte flop, muligvis pånær Veron, ikke blevet købt ind til at overtage pladserne fra den stærke opstilling, men mere som en slags reserve spiller, hvis der skulle ske det utænkelige at en af de 4 spillere ikke kunne spille i længere tid.

En anden ting der ikke helt er lig Ferguson er spillernes alder, på nær Miller, og deres temperament.

Alan Smith er nok det tætteste man kommer på det perfekte eksempel på et typisk Ferguson indkøb.
Ung, Temperaments fuld, energisk og en attitude der siger “det er min bold, og du kan bare prøve at tage den fra mig”, men samtidig med en erfaring som gør at han kunne bruges som mentor for de yngre spillere.
En spiller som alle nok vil være enige om at Ferguson er god til at finde.

Der er selvfølgelig også spillere som slet ikke passer ind i det billede, Sheringham og Cantona for eksempel.
Men som mange ved er der altid en undtagelse til reglen, en undtagelse som har gjort at United har kunne spille det fremad rettede spil som alle supportere elsker at se på.

Hvis man kigger Fergusons indkøb igennem, kan man faktisk se at de fleste spillere, som netop er undtagelsen, alle har været angribere.
Hvilket muligvis også har haft indflydelse på at United ikke har haft mange angribere som har klaret at opnå en fast plads på første holdet, efter at have været igennem Uniteds ungdomsrækker.

Man kunne også komme med det argument at Ferguson havde den perfekte midtbane i så lang tid, at han helt glemte at det meget hurtigt kunne ændre sig, og at han derfor ikke var forberedt på at skulle skifte næsten hele sin midtbane ud på et par år.

Han har simpelthen ikke haft brug for at overveje det i de sidste, næsten ti år.

Så hvorfor kigger Sir Alex sig så nu om efter spillere fra Premier League?
Kunne det være at han har forstået at mange af hans fejlkøb ikke kunne finde sig tilrette i Engelsk fodbold?

Alle de tidligere omtalte flops, havde deres første optræden i Premier League for Uniteds første hold.

Hvad der ikke giver mening i den sammenhæng er at Ferguson har haft for vane at kunne forme en hvilken som helst spiller til hvad han har ville have dem til.

Har han muligvis stolet for meget på hans talent spejdere, og er det egentlig deres skyld, og ikke Fergusons, at så mange spillere næsten ikke har fået deres debut før de er på vej ud af døren igen?

Muligvis. Ihvertfald ser det ud til at han er begyndt at stole lidt mindre på hvad han hører.

Over de sidste 2 sæsoner er han oftere og oftere blevet set i egen person på stadions rundt omkring, og Paul Scholes er flere gange blevet sendt ud til engelske stadions. I Scholes tilfælde skal det dog ikke kunne siges om han har været ude for at kigge på spillere eller simpelthen for at se på uniteds kommende modstandere.

Det at Ferguson ser ud til at tage sig mere tid til at kigge på spillere må, for alle United fans, være et velkomment syn.

En ting som muligvis bliver den vigtigste ting i år, er hvor meget de nye ejere blander sig i indkøbene.
De har sagt at der vil være masser af penge at købe spillere for, nu må de vise at de kan holde hvad de lover.

En anden ting de nye ejere kunne have bragt med sig, er at ingen i pressen ved hvem United satser på at bringe til drømmenes teater. Se bare på Vidic og Evra. Deres kontrakter var på det nærmeste underskrevet før der var nogen journalister der anede at United havde kig på dem.

Noget som United i de seneste år har været elendige til at holde hemmeligt.

Det kan godt være at mange supportere er irriterede over at Glazer familien ikke vil udtale sig om United, men i denne situation kunne det muligvis være et plus, da andre klubber, som for eksempel Chelsea, ikke vil have tid til at komme med et bedre financielt bud, som vil skrue prisen for en spiller sindsygt i vejret.

Forhåbentlig vil United i de kommende uger kunne præsentere de stjerne spillere som er blevet lovet, uden at VM, Chelsea eller journalister vil være med til at skrue priserne i vejret.

For at opsummere: Ferguson er tilbage ved fronten. Vi burde nu igen kunne forvente at se de talenter som United har haft for vane at finde.

Ser det stadig lige så usandsynligt ud at United præsentere en stjerne spiller eller to meget snart?

Forrige artikel

Nyt om Nistelrooy"s situation

Næste artikel

Saha starter mod Danmark

ANNONCE