OldTrafford.dks skribent Rune Djurhuus var sidste weekend på besøg i Manchester, som var weekenden, der markerede årsdagen for den største tragedie i klubbens historie: München-ulykken.
Som fan af Manchester United og engelsk fodbold i al almindelighed, vil 6. februar altid være en speciel dag. Speciel, fordi den markerer den mest forfærdelige tragedie i klubbens historie, da 23 mennesker mistede livet en kold morgen i 1958 – heriblandt otte af de bedste talenter, engelsk fodbold nogensinde har set – the Busby Babes. Da den forfærdelige ulykke indtraf var spillerne, sammen med trænere og sportsjournalister på vej hjem fra semifinalen af den europæiske cup, hvor man netop havde besejret Røde Stjerne Beograd ved at spille 3-3 i returopgøret.
München var blot et rutinemæssigt pitstop på vejen hjem, inden spillerne i weekenden skulle spille i den hjemlige liga. Men efter det tredje forsøg på at lette fra den kolde, våde og glatte bane, havde flyet samlet så meget sjap op for enden af landingsbanen, at det aldrig kom til at flyve igen, og de faldne Busby Babes måtte for altid leve videre i evigheden og i mindet om noget ufuldkomment – med brudte løfter om en forløsning, der aldrig kom.
Mindesang til ære for de faldne
En time inden kampstart er vi sammen med et par tusinde andre fans, samlet foran mindepladen for ulykken, der for altid vil ligge dybt i klubbens historie og sjæl. Selvom det er mere end 50 år siden ulykken, fornemmer man tydeligt, hvor stor betydning ulykken har den dag i dag. Foran pladen hænger der blomster, og den specielle stilhed, som omgiver stedet bliver pludselig brudt, da Kady Cavannagh læser det smukke digt “The night before christmas” op.
Og da Pete Martin kl. 15.04 (tidspunktet for ulykkens indtræf) synger den følelsesladede ”The Flowers of Manchester”, er der mange, heriblandt undertegnede, der ikke kan holde en enkelt tåre eller to tilbage. Ceremonien fortsætte i noget tid endnu, og mellem sange som førnævnte ”Flowers of Manchester” og ”Pride of Europe – the Busby Babes” synger fansene med og flagrer med de karakteristiske, rød-hvide flag.
En evig fascination
Søren Frank skriver i Giganternes Skuldre: ”Hvis The Busby Babes er en blomst, som i løbet af hele sin vækst har givet løfter om en hidtil uset skønhed og perfektion, så er ”München” den skånselsløse blomstersaks, der klipper stilken over i netop det øjeblik, hvor blomsten er på nippet til at springe ud i fuld flor. The Busby Babes vil derfor i al evighed forblive, hvad de kunne være blevet”
Jeg kunne ikke skrive det bedre selv. Selvom det er mere end et halvt århundrede siden, er der ingen tvivl om, at dette er en begivenhed, hvis ungdommelige stilbillede af glæde, sorg og fascination er så stor, at den vil leve videre, så længe klubben eksisterer.
Til de af læserne, der endnu ikke har været i Manchester på denne tid af året, kan det varmt anbefales at tage et kig forbi mindepladen, som typisk sker en time inden kampstart kl. 16 engelsk tid. Heldigvis var der nogle supportere, der var flinke at lægge nogle optagelser af begivenheden ud, som I kan se nedenfor.