Tony Park om sin nye bog “Sons of United”

Tidligere på ugen bragte vi her på oldtrafford.dk en artikel om den nye bog “Sons of United”, der snart udkommer dels som hardback og dels som e-bog….

Tidligere på ugen bragte vi her på oldtrafford.dk en artikel om den nye bog “Sons of United”, der snart udkommer dels som hardback og dels som e-bog. Bogen tager os med på en utrolig rejse gennem historien omkring Manchester Uniteds ungdomshold.

Vi har haft fornøjelsen af, at snakke med Tony Park, der er en af bogens forfattere. Tony følger alle Uniteds u16 og u18 kampe, ser de fleste u21 kampe og holder godt styr på en masse praktiske informationer, opstillinger og meget mere i relation til ungdomsholdene op gennem årene i United.

Vi har af Tony Park fået en udgave af “Sons of United” som e-bog. Denne vil senere på måneden kunne vindes her på siden.

Hvordan opstod idéen til at skrive denne bog?
Der er skrevet mange bøger om Manchester United og om de mange utrolige spillere, der har båret den røde trøje gennem årene. Men efter lidt tid, virker alle disse bøger ens. Mange fans er vokset op med succes via Busby Babes og Class of 92, så der har altid været en fascination omkring det at få unge talenter igennem systemet, det har nærmest været en del af Manchester United siden starten af 1930’erne.

Da jeg var yngre, endte min egen fodbold-karriere grundet en skade. Jeg har altid elsket statistik og rekorder, og fulgte de spillere der var på min egen alder gennem ungdomssiderne i United Review eller gennem Pink Final.

Mange år senere er det ofte sket, at jeg mens jeg står og ser en ungdomskamp bliver spurgt af andre fans “hvad skete der med ham og ham” og “husker du den og den spiller”. Jeg plejede at svare med en smule viden om spilleren og hans historie. Derfor foreslog mange af dem, at jeg skulle skrive en bog. Men jeg tog det aldrig rigtig seriøst.

Har du altid haft denne passion?
Ja. Jeg har altid elsket at se de unge spille, se hvem af dem jeg tror klarer det, følge dem i deres udvikling gennem rækkerne til førsteholdet. At se unge håbefulde udleve deres drøm og spille for denne klub og måske for deres land, er helt fantastisk.

Fortæl lidt om bogen “Sons of United”.
Jamen den indeholder mere end 450 helt fantastiske billeder, hvor af en del af dem aldrig før er set. Bogen går kronologisk til værks, starter med holdet fra 1932 da James Gibson, Louis Rocca og Walter Crickmer for første gang introducerede et ungdomshold fra United i Manchester League. Derfra går vi videre og op til MUJAC i 1938, introduktionen af FA Youth Cuppen i 1952 og videre frem.

Bogen indeholder så hver enkelt kamp i alle turneringer, med kamprapporter, udtalelser fra spillerne, holdopstillinger, tilskuertal, målscorere og udklip fra diverse aviser. Vi har også tilføjer information om nogle af de vigtige ungdomsturneringer United har deltaget i undervejs. Der er også over 100 spiller-biografier, der giver et godt menneskeligt element for bogen.

Efter 576 sider, slutter “Sons of United” med historien om FA Youth Cup vinderne fra 2010/11, og et kig på fremtiden.

Ingen anden klub har den historie, magi, kultur og succes på ungdomsniveau. Derfor vil det nærmest være umuligt for andre klubber, at producere en bog så unik som denne. Igennem 70 år har United altid givet unge talenter chancen på førsteholdet, og supporterne har altid følt en ekstra passion for disse spillere, uanset om det var Duncan Edwards, Bobby Charlton, George Best, Sammy McIllroy, Paul Scholes eller om det er Tom Cleverley.

Hvordan kom du og bogens anden forfatter, Steve Hobin, i gang med bogen?
Det var i 2002 jeg mødte Steve Hobin, som har en lignende interesse for Uniteds ungdomshold, og han ønskede at fortælle historien om de første fem år af FA Youth Cuppen. Steve lavede en masse research igennem en længere periode, og vi blev enige om at arbejde sammen, ikke bare om de første fem sæsoner, men vi ville fortælle hele historien om ungdomsholdet.

Siden da har har vi indsamlet en masse informationer, lavet flere tusinde timers research, opsøgt en masse spillere til interviews, gennemsøgt en bred vifte af informationskilder, og til sidst lykkedes det at producere denne encyklopædi om ungdomsfodbolden i United, en bog vi har valgt at kalde “Sons of United”.

Hvor lang tid har i brugt på bogen?
Det har taget omkring et årti, og jeg er lykkelig for at bogen nu blot er et par uger væk fra lancering. Det har uden tvivl været et kærligheds-arbejde for mig og Steve, og vi har elsket alle dele af vores arbejde og rejse med bogen. Vi føler det er noget som læsernes dels kan læse om og om igen, og noget der kan bruges til referencer og til forskellig statistik-mæssige ting.

Som det siges om nogle film “Den fortæller en historie, der aldrig er fortalt før”. Men vi vil gerne dele den historie med læserne, og jeg er overbevist om, at læserne vil finde bogen fascinerende, og give dem en indsigt i historien om Manchester United Football Club.

Bestilling af bogen
Den elektroniske udgave af Sons of United er netop udkommet, og kan bestilles via hjemmesiden www.sonsofunited.com for 19.99 pund.

Bogen i traditionel udgave som hardback, vil først være at finde i handlen i starten af december, og vil koste 40 pund.

Husk, at du også kan følge Tony Parks og hans mange fantastiske tweets omkring United og ungdomsfodbolden i klubben, via hans twitter konto https://twitter.com/mrmujac.

Forrige artikel

15,5 millioner fra UEFA til Manchester United

Næste artikel

U18: Sejr over Stoke

ANNONCE