- Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 3 dage, 7 timer siden af
Thobias Lisby Hermannsen.
- ForfatterIndlæg
- 3. april 2025 11:26 kl. 11:26 #79504
Steffen Jønsson
Deltager“With great power comes great responsibility”. Det er klart, vi skal udvise tålmodighed med ham, når han kun er 20 år. Men der skal også stilles krav til ham, særligt når man kan se, at evnerne er der.
Marcus Rashford har i mange år været en stor profil. Men kun 3 gange har han formået at score mere end 13 mål på en sæson på tværs af turneringer. Noget siger mig, man har været FOR tålmodig her og glemt at stille krav om, at han skulle rykke sig med tiden.
Garnacho har i skrivende stund spillet 132 kampe for United. Så begynder der også at følge nogle forventninger med.
3. april 2025 12:35 kl. 12:35 #79512Sebastian Sørensen
DeltagerSom den gode Sir Alex sagde: Hvis du er god nok, er du gammel nok. Den kan vel også vendes om? Hvis du spiller for Manchester United, så er der nogle standarder, der skal holdes ved lige. Uanset din alder. Så kan det godt være, at Alejandro kun er 20, men der skal komme mere og bedre slutprodukt fra ham. Det kommer i små glimt, men alt for sjældent. Det skal selvfølgelig siges, at han langt fra er den eneste, der kæmper med slutproduktet.
15. april 2025 18:21 kl. 18:21 #80025Nikolaj Buch
DeltagerJeg er meget splittet ift. Garnacho. I perioder har jeg følt at hans potentiale er enormt, mens andre gange, har jeg haft det modsat – at han faktisk ikke udvikler sig ret meget mere.
Jeg tænker ikke, at han er en af dem som bør sælges denne sommer. Han er, som nævnt, kun 20 år. Jeg havde formentlig valgt at give ham endnu en sæson, for at se om modenheden i hans spil, samt hans mål og assists, vil udvikle sig.
17. april 2025 9:30 kl. 9:30 #80070Thobias Lisby Hermannsen
KeymasterJeg er begyndt at tvivle på, om hans 1v1-færdigheder kan udvikle sig tilpas meget. Han er for begrænset, når han skal udfordre fra stående. Hans tekniske niveau skal også udvikle sig, så han bedre kan indgå i spillet. Jeg ser ikke helt det samme topniveau, som eksempelvis Rashford har. Og skal han spille 10’er i Amorims system? Jeg kunne godt tænke mig at se ham og Amad på højre side sammen, hvor de kan bytte position løbende gennem kampe.
- ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.