Carrick adresserer Gabriel-kaos efter cup-exit

Ugen store drama i Manchester United har handlet om en 15-årig på akademiet. Onsdag aften addresserede Uniteds træner situationen, efter en i forvejen skuffende aften.

(Photo by Zohaib Alam/Manchester United via Getty Images)

Det blev – igen – en skuffende aften at være Manchester United-supporter.

De røde djævle har de sidste 13 måneder spillet tre pokalkampe. Det er blevet til lutter nederlag. Først Grimsby, siden Brighton og så ikke, om Brighton skulle blive bøddelen igen i aften.

Men selvom, United igen er ude af en pokalturnering ved første mulighed, så har de fleste øjne været rettet mod JJ Gabriel og situationen omkring det 15-årige talent.

Der har været radiostilhed fra Manchester United, der ikke endnu har kommenteret på noget omkring JJ Gabriel, hans bagland eller fremtiden for akademispilleren.

Onsdag aften kommenterede Carrick til gengæld på situationen, da han blev spurgt ind til emnet, efter Uniteds nederlag.

Karakterbogen: United er ude trods lynstart

Det er ingen hemmelighed, at JJ Gabiel – muligvis – er det største talent, som United har haft i klubben i mange, mange år. Det er sjældent set, at en ungdomspiller bliver eksponeret så meget, som det har været tilfældet for Gabriel. Og præcis den vilde hype om Gabriel, er det Carrick ønsker at holde nede.

– Jeg synes bare, vi skal være virkelige påpasselige omkring hele situtionen. Han er en ung dreng, han er 15 år gammel. For mig, og især for klubben handler det om at passe på vores unge spillere.

– Vi holde øje med deres velfærd, deres velbefindende og eksponering. Jeg synes, vi alle skal være virkelig forsigtige med det i den her situation, fortæller træneren på pressemødet efter kampen.

Og selvom Carrick blot er træner, så fortæller han, at han er med i samtalerne, når det kommer til akademiets spillere.

– Ja. Som klub, er vi alle involverede i de samtaler. Jeg tænker bare, vi skal være forsigtige med det, afslutter Carrick, der har et stort arbejde foran sig.

Der skal rettes op på flere ting i klubben. Resultaterne og JJ Gabriel-situationen. Resultaterne er der mulighed for at forbedre på søndag, når United gæster Craven Cottage i London.

Kommentar: Hvad skal vi mene om Gabriel-situationen?

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: United er ude trods lynstart

ANNONCE