Det har langt fra været den bedste uge i Manchester United.
Først et nederlag i Manchester-derbyet efter en kontroversiel scoring. Dernæst kom nyheden om, at JJ Gabriel ønsker at forlade klubben. Og onsdag aften nåede ugen sit foreløbige lavpunkt, da United tabte 2-3 hjemme på Old Trafford til Brighton i Carabao Cuppen.
Kampen blev historisk.
Bestemt ikke på den måde, man havde håbet.
Nederlaget var nemlig første gang i 50 år, at United smed en 2-0-føring på hjemmebane efter at have været foran ved pausen.
Og det hele startede ellers så lovende.
Unge Shea Lacey trak ind fra højrekanten og sparkede bolden i det korte hjørne, da han efter bare otte minutter åbnede sin målkonto for Manchester United.
Bare to minutter senere ville Mason Mount også lege med, og pludselig stod der 2-0 på tavlen.
Herfra gik det dog langsomt ned ad bakke.
Brighton åd sig stille og roligt ind i kampen, mens United mistede kontrollen. Det, der lignede en komfortabel aften, blev pludselig vendt fuldstændig på hovedet.
Resultatet blev et exit fra Carabao Cuppen.
Men hvor slemt er det egentlig?
Efter nederlaget til Hull City i sæsonpremieren forsøgte Michael Carrick at nedtone betydningen.
– Det er kun én kamp, lød det fra Carrick efter premieren.
Det argument er blevet betydeligt sværere at bruge nu.
Manchester United har allerede tabt tre af sæsonens seks kampe, og onsdagens kollaps kom på et tidspunkt, hvor der i den grad var brug for en reaktion.
Efter blot én sejr i de første fire Premier League-kampe var Brighton-kampen en oplagt mulighed for at skabe lidt ro omkring holdet.
I stedet gjorde United det modsatte.
Midtbanen havde svært ved at kontrollere kampen, mens forsvaret flere gange virkede panisk i forsøget på at håndtere Brightons pres.
Og her må Carrick også kigge på sine egne beslutninger.
United-chefen valgte at skifte begge midtstoppere fra søndagens Manchester-derby ud. I stedet blev Leny Yoro og Ayden Heaven sendt på banen fra start, hvilket både trak gennemsnitsalderen og erfaringen i bagkæden markant ned.
Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv.
Men da kampen begyndte at tippe, var det netop erfaring og ro, United kunne have haft brug for.
Carrick forsøgte efterfølgende at ændre kampbilledet fra bænken, men indskiftningerne formåede ikke at få United tilbage på sporet. Bruno Fernandes og Matheus Cunha kom først på banen, da Brighton allerede havde vendt kampen, og dermed blev opgaven endnu større.
Spillerne skal naturligvis tage deres del af ansvaret.
Der var for mange individuelle fejl, og United formåede ganske enkelt ikke at håndtere den kamp, de selv havde bragt sig i en drømmeposition til at vinde.
Men Carrick slipper heller ikke.
For når man fører 2-0 efter ti minutter på Old Trafford, skal kampen ikke ende med et 2-3-nederlag.
Det kunne også mærkes på lægterne.
I anden halvleg begyndte buh-råb og utilfredse suk at brede sig blandt hjemmeholdets fans, efterhånden som United mistede grebet om kampen. Den slags stemning er sjældent langt væk, når resultaterne udebliver.
Og nu venter Fulham.
Søndag eftermiddag gælder det Craven Cottage, og pludselig er det blevet en særdeles vigtig kamp for Michael Carrick og Manchester United.