Forum-svar oprettet

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Er Kobbie Mainoo bedst som 6’er eller 10’er? #81082

    I mine øjne har han faktisk en del tilfælles med Joshua Zirkzee. De er begge lidt langsomme, men teknisk dygtige og trives i småspillet og mellemrummene. Begge har de her “wow”-øjeblikke, men har det også med at falde ud og være for usynlige/ineffektive.

    Zirkzee er ikke en “rigtig angriber”, er der skrevet mange steder. Og på samme måde føler jeg også, at Mainoo mangler noget for at være en “rigtig midtbanespiller”. En god 6’er er enten god til at bryde modstandernes spil, og ellers er han dygtig til at diktere spillet a la Pirlo. Mainoo synes ikke at shine til noget af det.

    Jeg synes, Mainoo har set bedst ud, når han har spillet tæt på modstandernes felt. I Amorims system spilles bolden også forbi den centrale midtbane og direkte i fødderne på 10’erne. Og derfor tænker jeg også, at 10’eren i øjeblikket passer ham bedst.

    Dette gælder dog også for Zirkzee, Amad, Garnacho, Bruno, Mount og Eriksen. Amad bruges som wingback, og Bruno ofte i den dybe rolle på midtbanen. Men ellers synes der at være kamp om én af de to pladser bag 9’eren. Særligt når man også overvejer at tilknytte Cunha.

    Af den grund håber jeg da, at Mainoo eller én af de andre kan bide sig fast i maskinrummet i stedet for. Hvor der ellers kun er Ugarte, Casemiro og Collyer at tage af. Måske Sekou Koné også, inden for en overskuelig fremtid. Men i øjeblikket ser jeg altså ikke maskinrummet som det oplagte sted at få Mainoo til at toppræstere.

    som svar til: Matheus Cunha #80519

    Jeg deler dine betænkeligheder i forhold til Cunha. Og med en udskrift på over 60 mio. pund vil det også være en dyr chance at tage. Derudover er Uniteds historik med brasilianere heller ikke ligefrem med til at løfte stemningen omkring en potentiel transfer for Cunha.

    Dog har United tidligere haft succes med de her skæve eksistenser, hvis personligheder man godt kan stille spørgsmålstegn ved. Her tænker jeg særligt på Eric Cantona og Roy Keane, men også Bruno Fernandes kan somme tider ligne én, der har svært ved at holde sammen på sig selv. Vi elsker slagteren Lisandro Martínez og jubler, når Manuel Ugarte saver igennem på midten af banen.

    Jeg kan sagtens se, at Matheus Cunhas temperament og personlighed være en gevinst i United. Men jeg kan som dig også sagtens forestille mig det modsatte. Spørgsmålet er, om det er en risiko, man er villig til at tage. Til foreløbig 62 millioner pund.

    som svar til: Ny keeper til United? #80010

    Spændende idé med Ramsdale og en opgradering på 2.keeperen i stedet for.

    Dog skiftede han vel netop væk fra Arsenal for at få regelmæssig spilletid. Mon ikke han fortsat vil prioritere at spille et sted, hvor han spiller fast?

    Derudover er han nu rykket ud af Premier League tre gange. Med Uniteds nuværende placering in mente, er det måske lidt at danse med skæbnen at hente sådan en nedrykningsspecialist. Han er nu kun to nedrykninger fra Nathan Blake og Hermann Hreidarssons rekord.

    som svar til: Alejandro Garnacho #79504

    “With great power comes great responsibility”. Det er klart, vi skal udvise tålmodighed med ham, når han kun er 20 år. Men der skal også stilles krav til ham, særligt når man kan se, at evnerne er der.

    Marcus Rashford har i mange år været en stor profil. Men kun 3 gange har han formået at score mere end 13 mål på en sæson på tværs af turneringer. Noget siger mig, man har været FOR tålmodig her og glemt at stille krav om, at han skulle rykke sig med tiden.

    Garnacho har i skrivende stund spillet 132 kampe for United. Så begynder der også at følge nogle forventninger med.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
ANNONCE