Forum-svar oprettet

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Nye transfer-emner #80457

    Jeg er meget enig med dig Jacob. Årsagen til, at man allerede nu forsøger at lande en 10’er, er nok også, at Amorim har afskrevet Rashford, Sancho og Antony. Så det er nødvendigt at polstre truppen på den position – særligt med en spiller, der kan noget på egen hånd.

    Cunha passer som hånd i handske i det her system, og han vil komplementere Dorgu på venstre side. Hans evner på en fodboldbane betvivler jeg ikke, men jeg er lidt nervøs for ham som person. Røde kort og mærkelige SoMe-opslag gør mig lidt bekymret for, hvordan han vil reagere, hvis tingene ikke går hans vej i United.

    Generelt er der mange positioner, der kræver forstærkninger, men jeg håber, at man også kan finde kvalitet i egne rækker. Bendito Mantato og Sekou Kone eksempelvis.

    Og jeg håber i øvrigt, vi køber Delap. 30 millioner er et røverkøb.

    som svar til: Alejandro Garnacho #80070

    Jeg er begyndt at tvivle på, om hans 1v1-færdigheder kan udvikle sig tilpas meget. Han er for begrænset, når han skal udfordre fra stående. Hans tekniske niveau skal også udvikle sig, så han bedre kan indgå i spillet. Jeg ser ikke helt det samme topniveau, som eksempelvis Rashford har. Og skal han spille 10’er i Amorims system? Jeg kunne godt tænke mig at se ham og Amad på højre side sammen, hvor de kan bytte position løbende gennem kampe.

    som svar til: Ny keeper til United? #80032

    Ja, Newcastle er angiveligt meget interesseret i Trafford. En pris på 30 millioner pund er blevet nævnt i den forbindelse. Det er en overskuelig pris taget hans alder og pas i betragtning. Vi skylder dog fortsat knap 30 millioner pund for Onana også 🙃

    Hermansen har jeg også selv tænkt på. Han fortjener at blive i PL. Jeg har ikke set Trafford spille i den her sæson, så det er kun vurderet ud fra sidste sæson. Men de minder ret meget om hinanden. Komfortable i spillet langs jorden og reaktionsstærke. De mangler begge noget erfaring samt højde og fysik på defensive dødbolde.

    som svar til: Ny keeper til United? #80027

    Fedt, at I deltager i debatten!

    Jeg håber, at Onana bliver, og at et stabiliseret forsvar og et mere boldbesiddende United-hold kan give ham den fornødne ro. Hans evne til at spille gennem Citys pres i Champions League-finalen i 2023 sidder stadig dybt i mig.

    Men hvis Amorim har mistet tiltroen til ham, så håber jeg, man går efter James Trafford. Han har nogle af de samme egenskaber og har prøvet kræfter med Premier League før – det var dyre, men sunde lærepenge. Han er ung, men nok ikke urealistisk dyr.

    Senne Lammens (Antwerp) og Lucas Chevalier (Lille) er også blevet nævnt. Også unge målmænd, men markant mindre erfarne end Trafford. Hvis de hentes, skal det være som back up.

    Jeg synes i øvrigt, Bayindirs niveau er for lavt til at være 2. keeper i United. Så uanset hvad bør man hente en ny målmand til sommer i min optik.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
ANNONCE