Phil Chisnall

Phil Chisnall blev født den 27. oktober 1942 i Stretford, Manchester.

Mange vil sikkert spørge, hvem Phil Chisnall er. Med 47 kamp for Manchester United fra 1961-64 fylder han heller ikke meget i klubbens historie; men han har alligevel en bestemt plads i klubbens historie.

Han er den seneste spiller, der er blevet handlet mellem Manchester United og Liverpool. Det er kun sket to gange efter krigen. I 1954 blev backen Tom McNulty solgt til Liverpool. Den anden vej skal vi helt tilbage til 1938. Det var Robbie Savage.

Phil Chisnall fik ellers en lovende start i United; men gassen gik hurtigt af ballonen, og da Matt Busby fik et tilbud på £25.000 i april 1964, så slog han til.

I Liverpool gik det meget værre. I tre sæsoner spillede han kun seks kampe. Hans to første kampe i august 1964, kan man dog kalde to særlige kampe.

Den første kamp han spillede for Liverpool var i Reykjavik på Island i Liverpools første Europa Cup kamp. Den anden var en ligakamp mod Arsenal, og det var den første kamp, der nogen sinde blev vist på BBC Match of the Day.

I 1967 blev han for £12.000 solgt til Southend United, der dengang spillede i 4. division. Her fik han gang i sin karriere igen og spillede 137 kampe for klubben i det sydøstlige England.

Han sluttede sin karriere med i 1971/72 at spille 30 kampe for Stockport County også i 4. division. Det var ikke særlig vellykket, da Stockport sluttede næstsidst, hvilket var som nummer 91 og næstsidst i ligaen.

Det var før den automatiske nedrykning fra den laveste række. Dengang skulle de fire sidste i 4. division søge om optagelse i ligaen til sæsonen efter. Stockport slap igennem nåleøjet.

Phil Chisnall, der spillede fire gange på det engelske skolelandshold i 1958 og fik en enkelt kamp i 1963 på U23-landsholdet, bor i dag i Urmston, Manchester.

Statistik:

ANNONCE