MUTV: Ydmyg Højlund føler sig hjemme i Manchester

Oldtrafford.dk står ikke alene med at evaluere sommerens nyerhvervelser. MUTV følger trop med et 11 minutter og 37 sekunder langt interview med klubbens danske topscorer, som ærligt reflekterer over sin første halvsæson i Manchester United.

MUTV har interviewet Rasmus Højlund om hans først halve år i klubben. Her taler de om flere forskellige emner. Blandt andet om skridtet op fra Atalanta og tilvænningen til Premier League. Om at vise personlighed, selvom man er en ung spiller. Og han bliver spurgt, om hans mål mod Aston Villa gav den bedste atmosfære, han har oplevet på Old Trafford indtil nu.

– Ja, men jeg tror, at Chelsea-kampen også, fansene var også rigtig gode der. Og Brentford husker jeg meget tydeligt, hvor Scott (McTominay, red.) kom ind og fik de to mål. Så ja, det var nok de kampe, siger Rasmus Højlund.

Han fortæller også, at Bruno Fernandes er den spiller, der har imponeret ham mest til træning. Og han omtaler Erik ten Hag som detaljeorienteret. Han føler sig tættest på skandinaverne Christian Eriksen og Victor Lindelöf. Men han kan nu også rigtig godt lide at være sammen med unge som Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo.

De taler om Manchester som en universitetsby med mange unge mennesker og meget byliv. Og om livet i Manchester adskiller sig fra livet i Bergamo, hvor Atalanta hører til.

– Vi er her for at spille fodbold. Og slappe af. Så den eneste forskel er nok vejret, fra Italien til Storbritannien. Men jeg har nok vænnet mig mere til Storbritannien, fordi jeg er dansk. Så her føles det nok mere som hjemme, end Italien gør, siger Rasmus Højlund.

Rasmus Højlund bliver spurgt, om man kan tillade sig at se 3-5 år ud i fremtiden og overveje, hvad den kunne byde på. Men man bør have fokus på nuet, siger han. Og han er også fuldt bevidst om, hvor han er lige nu.

– Jeg vidste allerede, at det her sted er lavet af drømme. Og jeg har jo allerede haft mine øjeblikke, og forhåbentlig er der flere i vente. Jeg er stolt, det er kraftfuldt at være her. Men det er også et stort ansvar. Man bliver nødt til at præstere, hver eneste gang man tager trøjen på, siger Rasmus Højlund.

Oldtrafford.dk har for nylig evalueret Rasmus Højlunds første halve sæson i Manchester United. Det kan du læse mere om her.

Forrige artikel

Derby-dato fastlagt

Næste artikel

The Athletic: Rashford udebliver fra træning efter besøg på natklub

ANNONCE