Kan du se, Michael Carrick som manager for Manchester United i fremtiden?
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det kan klubbens tidligere manager Ole Gunnar Solskjær, der havde Carrick som assistenttræner, mens nordmanden stod i spidsen for de røde djævle.
– Han er en vinder, en kæmpe vinder, der formår at have kontrol over sin følelser. Han ved, hvad han vil og taber ikke hovedet. Han vil aldrig lade følelserne tage over og komme i konflikt med sine spillere, siger Solskjær til The Athletic og fortsætter:
– Chuba Akpom, der er hans topscorer [i Middlesbrough], sagde for nylig, at Michael [Carrick] er den manager, han altid har drømt om at have. Det tror jeg på.
Michael Carrick overtog managersædet i Middlesbrough i slutningen af oktober, hvor holdet lå i bunden af the Championship og så ud til at skulle kæmpe om overlevelse. Den tidligere United-profil har dog været med til at løfte holdet, der i løbet af den kommende uges tid skal spille om oprykning til Premier League, efter holdet endte som nummer fire i tabellen.
– Michael [Carrick] har skulle ændre sig en smule, siden han blev manager. Som assistenttræner var han meget inde i detaljen, men som manager må man tage et skridt tilbage og stå for at styre en gruppe mennesker, siger nordmanden, der tilføjer:
– I United så jeg nogle gange Michael [Carrick] tale med spillerne. Nogle af dem var hans tidligere holdkammerater, hvilket ikke er en nem situation. Men han havde en autoritet over sig. Jeg er 100 procent sikker på, at Michael [Carrick] vil blive manager for Manchester United, hvis han ønsker at blive det.
Foruden Carricks arbejde i Middlesbrough er Ole Gunnar Solskjær også imponeret over Kieran McKennas arbejder som manager i Ipswich Town, der for nylig er rykket op i the Championship, efter holdet blev nummer to i League One i en sæson, hvor mandskabet blev det mest scorende med 101 mål i ligaen.