0-0 på Old Trafford i skuffende affære

Manchester United skulle i dag forsøge at vende derby-nederlaget mod Manchester City til noget positivt, da man tog imod Crystal Palace. Det blev dog en skuffende affære, som endte 0-0.

Landskampspausen er forbi, og der er atter Premier League-fodbold på programmet. Lørdag eftermiddag tog Manchester United mod Crystal Palace hjemme på Old Trafford. En kamp, United var store favoritter til at vinde på trods af svingende formkurve.

En sejr i dag ville lukke en stor del af hullet i Manchester Uniteds bestræbelser om at nå top fire, og kampe som disse er nødvendige at få tre points ud af. Og der er ingen undskyldninger for “De Røde Djævle”, der havde alle mand klar til kamp, bortset fra Luke Shaw, der måtte se med fra tribunen på grund af karantæne.

Høj boldbesiddelse mod kontraangribende Palace-mandskab

Manchester United havde i den anledning Romelu Lukaku med fra start, som ellers havde haft et par kampe på bænken. Det er vitalt for Manchester United at få ham i gang igen. Og netop Lukaku lagde op til kampens første mulighed. Efter to minutters høj boldbesiddelse, smed Paul Pogba en høj bold i belgierens retning, som på fin vis header bolden ned for fødderne af Jesse Lingard, hvis skud dog blev blokeret.

To minutter efter fanger Nemanja Matic Palace-forsvaret på hælene, da han sender Martial fri med målmanden, der dog når at blive bremset af et flot tilbageløb fra Aaron Wan-Bissaka, og derfor ikke kan få afsluttet. 

Efter et par af 20 minutter får Crystal Palace også første afslutning afsted. Det er tidligere United-spiller Wilfried Zaha, der efter et Jesse Lingard-boldtab forsøger sig fra distancen, men skuddet ryger snert forbi mål.

Få minutter senere får udeholdet en endnu større mulighed, da venstreback Patrick van Aanholt spilles fri i feltet, men misser på det skammeligste. Det burde have været 0-1 her.

En endnu større mulighed kom et par minutter senere, som tilfaldt til hjemmeholdet. Palace-keeper Wayne Hennessey går helt galt af bolden på et indlæg, der ender i panden på Chris Smalling, der misser for åbent mål. Utroligt, der ikke er faldet en scoring her.

Kort før pausen får Crystal Palace puttet bolden i nettet. Det er Cheikou Kouyate, der vinder en hovedstødsduel over Victor Lindelöf, men er et snert offside, og målet bliver korrekt annulleret. Stadig 0-0.

Palace farligst efter pausen

Første halvleg har for Uniteds vedkommende ikke været imponerende. Der har været meget unødvendig boldbesiddelse, og de store individualister har ikke gjort en forskel – tværtimod. Palace har været gode til at holde United fra store chancer (på nær Smallings hovedstød), og har været farlige på kontra.

En fin mulighed til Zaha blev efterfulgt af at bolden røg i nettet i den anden ende. Det er Romelu Lukaku, der får nettet til at blafre. Youngs forsøg fra distancen bliver parreret ud i Lukakus fødder, der sender bolden i nettet. Desværre er han offside, så nu har United også scoret et mål, der blev annulleret. Af en eller anden årsag står der stadig 0-0.

Van Aanholt får muligheden for at revanchere sig for sin afbrænder i anden halvleg, men bliver afvist af en flot redning af De Gea i målet.

I det store billede er United svage. Pogba, Lukaku og Rashford smider bolden væk gang på gang, og Palace virker konstant farlige på kontra med Zaha og Townsend i førersædet. Sidstnævnte får driblet sig igennem hele United-forsvaret, og kommer alene med De Gea, men sender bolden forbi mål. Endnu en stor chance, og United skal være heldige med ikke at være bagud her.

United får gradvist også flere chancer i takt med tiden. Bolden falder til Martial i feltet, og Uniteds mest formstærke mand sender en fin afslutning afsted, der dog desværre ender i sidenettet. Martials forsøg efterfølges af et fint hovedstød fra Lukaku, der fremtvinger en fantastisk redning af Wayne Hennessey i målet. På en god dag kunne der stået 3-3, men ingen har formået et score endnu.

Rashford har afslutningsvis en stor chance i feltet, der bliver afrettet til hjørnespark. Den chance er den sidste i kampen, og den ender 0-0. Et skuffende resultat for United, men en endnu mere skuffende præstation. United har været uskarpe, idéløse og langsomtspillende, og skal i virkeligheden være glade for, det ikke er Crystal Palace, der løber med sejren. 

ÅRETS STORE FEST FOR UNITED-FANS: PETE BOYLE PÅ DEN GLADE GRIS 1. DECEMBER

Køb billet her – Kun 100 kr – Inklusiv fri fadøl og jubilæumsmagasin

Forrige artikel

Startopstilling: Lukaku starter mod Crystal Palace

Næste artikel

Spillerkarakterer: Få gode præstationer

ANNONCE