10.000 Burton-fans på Old Trafford

Interessen for anden akt af Davids kamp mod Goliat har tiltrukket sig enorm interesse i den lille klub, og det er lige før der efterhånden vil være flere…

Interessen for anden akt af Davids kamp mod Goliat har tiltrukket sig enorm interesse i den lille klub, og det er lige før der efterhånden vil være flere fans af de undertippede end favoritterne på Old Trafford.

I erkendelse af, at omkampen mod Non League-klubben formentlig ikke vil tiltrække tilskuermasser som normalt på Old Trafford, har man valgt at tildele gæsterne hele 10.000 af de 67.000 pladser på arenaen. Det er den største kvote billetter, United nogensinde har tildelt et udehold på Drømmenes Teater. Billetter, som er blevet revet væk.

”De giver aldrig så mange billetter væk til modstanderen – det er helt utroligt. Vi solgte først de oprindeligt tildelte 6.000 og bad dem sende os 3.000 ekstra, som de havde tilbudt os. Og da vi kom tilbage og bad om 1.200 mere, formåede de også at finde dem til os,” jubles der i Burton fra klubbens kommercielle direktør.

Forrige artikel

United satser fortsat på Obi

Næste artikel

Udvisning appelleres

ANNONCE