22. december: Da Scholes bragede United mod Moskva og Champions League-finalen

Der er nu sølle to dage til juleaften, og det betyder, at vi er oppe blandt de rigtig store United-kampe, der er blevet spillet siden 2003. Vi åbner lågen, der står 22 på, og her dukker Messi, Xavi og Iniesta op.

Det er givetvis ikke de flotteste 90 minutters fodbold, der nogensinde er blevet spillet på Old Traffords græstæppe, men når man spiller sig i Champions League-finalen på bekostning af FC Barcelona efter et drømmehug fra Paul Scholes, så er det i en kamp, som hører hjemme højt oppe på vores liste.

Kampen startede faktisk rigtig dårligt. United-spillerne sparkede uden nogen form for intention til bolden og rutinerede spillere som Ferdinand og Evra satte medspillerne under pres. Scholes blev således nødt til at lave et stort frispark på en ung Lionel Messi faretruende tæt på straffesparksfeltet.

Kampens betydning lagde tydeligvis et pres på ellers rutinerede United-spilleres skuldre. Der blev spillet om en plads i Champions League-finalen i 2008, og det skulle spillerne lige vænne sig til.

Støtten fra hjemmepublikummet på Old Trafford var imidlertid højlydt på denne European Night, og den skulle spillerne få brug for. Stadionuret havde ikke rundet mere end 14 minutter, da en ukarakteristisk fejlaflevering fra Xavi, rammer den måske eneste spiller, som sådan en bold ikke skal ende for fødderne af med 30 godt meter til mål.

Paul Scholes takker sin spanske midtbanekollega for chancen og banker bolden uimodståeligt op i krogen. Uden chance for en flyvende Victor Valdes i målet. Old Trafford eksploderede og Sir Alex Ferguson rejste sig. Det duftede af en tur til Moskva i finalen.

Kampen i Barcelona var endt uden scoringer efter et brændt Cristiano Ronaldo-straffe, og derfor var det ikke den bedste idé for United at stille sig tilbage efter det tidlige føringsmål med tanke på reglen om udebanemål. United jagtede da også et mål nummer to, og både Ji-Sung Park, Carlos Tevez og Nani havde store chancer for at sætte spanierne under stort pres.

FC Barcelona overtog som anden halvleg blev ældre dirigentstokken mere og mere, men United havde på daværende tidspunkt den måske bedste defensiv i verden med Van Der Sar bag Evra, Ferdinand og Vidic. Der skulle noget specielt til, hvis denne skulle brydes ned, men Barcelona kom altså med navne som Messi, Iniesta, Deco og Eto’o. De kunne sågar smide Eidur Gudjohnson Thierry Henry ind, og det det var franskmanden, der skulle komme tættest på en avancement-givende udligning, men hans hovedstød sad lige på Van der Sar.

Dermed kunne jublen bryde løs på Old Trafford, da dommeren fløjtede af. Sir Alex Ferguson, Carlos Quieroz og Mike Phelan tog en fællesdans, spillerne krammede og en enkelt opportunistisk tilskuer, der forsøgte at blive en del af fejringen, modtog en tackling fra en sikkerhedsvagt, der fuldstændig levede op til de standarder for fight, spillerne havde lagt for dagen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Neville om Keanes mesterskabssnak: Tror ikke på det

Næste artikel

Medier: United tæt på enighed med Caicedo

ANNONCE