Den 53-årige forretningsmand Stephen Fitzsimons fra Stretford var en af de uheldige Manchester United-fans, som missede kampen i går aftes.
På vej til stadion blev han offer for det alle havde frygtet, de italienske hooligans, som nærmest traditionen tro havde gang i knivene.
Det gik udover Fitzsimons, som blev stukket i lysken, da han sammen med sine venner blev sat af en taxa så tæt på Uniteds indgange som muligt. Da taxaen var kørt, blev de angrebet af Romas berygtede Ultras.
“Politiet har ikke været her og se til mig. Det er for grimt!
Lægen sagde jeg var heldig at være i live. Jeg var 2 cm fra at være død,” udtaler Fitzsimons fra hospitalssengen til BBC.
Også en 51-årig mand og hans 19-årige nevø blev stukket ned, oplyser PA.