AaB-spillere glade for United

I den danske storklub er man da også tilfreds med at skulle møde de europæiske mestre, som kun har været i København i Champions League-sammenhæng før….

I den danske storklub er man da også tilfreds med at skulle møde de europæiske mestre, som kun har været i København i Champions League-sammenhæng før.

Lodtrækningen med United og Celtic betyder dermed også en kæmpe ekstra gevinst for Aalborg, da de to klubber historisk set kan bryste sig af nogle af de mest øltørstige fans i Europa, mens man næppe ville have fået ligeså mange udenlandske fans i byen, hvis der var tale om de sydeuropæiske storklubber.

På spillerfronten kan AaBs spillere også glæde sig over at skulle møde Europas bedste hold sidste sæson.

Målmand Karim Zaza udtaler til Ritzaus Bureau:

“Vi fik et af de helt store hold i Manchester United, som var en drømmemodstander. Så har vi fået Villarreal, som er et teknisk rigtigt stærkt hold og svære at hamle op med. Og så har vi fået Celtic, som man må formode spiller på deres fysik. Så vi har fået en lidt blandet landhandel, men det er jo alle gode modstandere,” udtaler målmanden til nyhedsbureauet.

Et af holdets største stjerner Thomas Augustinussen udtaler:

“Det er en fremragende lodtrækning! United er måske det største hold i verden. Da jeg så fordelingen efter de tre første seedningslag, var det den gruppe, jeg ønskede,” siger AaBs stjerne til Ekstra Bladet.

Forrige artikel

Billetter til AaB - United

Næste artikel

Ronaldo kåret til Europas bedste

ANNONCE