Adidas offentliggør Uniteds 3.trøje – se den her

Gennem de seneste uger har United været i aktion i den nye hjemmebanetrøje samt i den blå udebanetrøje. Begge synes at være blevet taget godt imod. I dag har Adidas offentliggjort Uniteds 3.trøje for den nye sæson.

Foto: David Cannon, Getty Images

Adidas har i dag offentliggjort Uniteds 3.trøje for sæsonen. Trøjen er hvid og adskiller sig på flere parametre fra de to trøjer, der ellers skal benyttes i den nye sæson.

Først og fremmest er Uniteds traditionelle logo udskiftet med en sort djævel. Dette var også tilfældet for sidste sæsons hvide 3.trøje. Ellers har Uniteds logo altid prydet de trøjer, man har spillet i. I hvert fald i nyere tid.

Dernæst er Adidas-logoet også forandret i forhold til det nye logo, der er at finde på den røde og blå trøje. I stedet har man genindført det gamle Adidas-logo med en trekløver. Dette skyldes ifølge Adidas, at tøjfirmaet har 75 års jubilæum i år.

Sidst United havde dette logo på sit tøj, vandt man FA Cup i 1990, Europa Cup for Pokalvindere i 1991 og Liga Cup i 1992. Herefter overgik man til Umbro og har siden kun haft de nyere Adidas-logoer på sine trøjer.

 

Forrige artikel

Mandagens rygter

Næste artikel

Læsernes foretrukne startopstilling

ANNONCE