Det bliver et vaskeægte rivalopgør, når den ene semifinalist skal findes i årets FA Cup. Manchester United og Liverpool brager nemlig sammen i kvartfinalen.
Det står klart, efter at begge mandskaber onsdag aften avancerede i verdens ældste fodboldturnering. Kvartfinalen spilles enten d. 16.- eller 17. marts på Old Trafford.
Manchester United besejrede Nottingham Forest 0-1, mens Liverpool på hjemmebane sikkert slog Southampton med 3-0 i onsdagens ottendedelsfinaler.