Agent: United ude efter PSG-brasser

Manchester United har Paris SG’s brasilianske forsvarer Marquinhos i kikkerten, hævder spillerens agent.

Med en prislap på omtrent 300 millioner kroner var Marquinhos ingen billig herre at fragte fra Roma til Paris Saint-Germain i sommeren 2013. Spilletid får han dog ikke meget af i konkurrence med Thiago Silva og David Luiz.

Den 20-årige midtstoppers situation har andre klubber opfattet, og Manchester United er en af dem.

– En række klubber har spurgt ind til ham, heriblandt Manchester United. Han respekterer altid trænerens valg, men han vil gerne tilbringe mere tid på banen end på bænken, lyder det fra spillerens agent, Guilianio Bertolucci, til Le Parisien.

Marquinhos står noteret for fire landskampe for Brasilien.

Forrige artikel

Van Gaal: FA Cuppen er topprioritet

Næste artikel

Anderson tror på bedre tider

ANNONCE