Agüero: Vi har det bedste hold

Manchester Citys Sergio Agüero er ikke i tvivl om, at han spiller på Premier Leagues bedste hold. City er favoritter, og United bliver nummer to, spår han.

Både Chelsea og Manchester City har kastet om sig med penge hen over sommeren og investeret tung i et halvt nyt hold hver. Omvendt er Manchester United ikke ligefrem løbet tør for kontraktpapir, og sommerens aktiviteter har flyttet magtbalancen i engelsk fodbold.

Det mener i hvert fald Citys Sergio Agüero, der virker svært tilfreds med sit holds ageren på transfermarkedet. Så tilfreds, at han ser sit eget hold som det bedste og dermed favoritter til at vinde mesterskabet.

– Jeg er overbevist om, at vi har et stærkere hold end sidste sæson. Det bliver en rigtig konkurrencedygtig Premier League, men vi har en god trup til at vinde, og jeg vil sige, vi er lidt bedre end United og Chelsea, siger han ifølge Sky Sports til Gazzetta Dello Sport.

Han mener dog ikke, at Chelseas veludviklede shopping-gen kommer til at bringe dem lige så meget succes. Mesterskabskampen kommer stadig til at udspille sig mellem Manchester United og City.

– United vil være vores største rivaler, selvom de har skiftet træner, og så Chelsea med José Mourinhos tilbagevenden. Tottenham har bygget en god trup, og der er altid Liverpool, siger han.

– City har investeret stort i nogle år og vokser meget og hurtigt. Vi ved, at vi skal vinde, og de nye spillere ved, at City vil være et af de store hold.

Agüero og resten af City-mandskabet har muligheden for at sætte handling bag ordene allerede næste søndag, hvor holdet tager i mod netop United hjemme på Etihad.

Forrige artikel

Kagawa undrer sig over udelukkelse

Næste artikel

15 år med MUTV

ANNONCE