Ajax-direktør: »Eriksen er en mulighed«

Eriksens næste klub kan ende med at blive en tidligere arbejdsgiver. Sportsdirektøren i den hollandske storklub Ajax bekræfter nemlig, at Eriksen er en mulighed.

– Jeg har ikke fået noget at vide fra klubben, og derfor går jeg ud fra, at samarbejdet stopper.

Sådan lød det fra Christian Eriksen, da han tidligere på måneden var samlet med det danske landshold.

Den 32-årige midtbanespillers kontrakt med Manchester United udløber til sommer, og ifølge Eriksen er der ingen dialog om en forlængelse.

Det har fået sportsdirektøren for danskerens tidligere klub AFC Ajax til at kommentere på holdets tidligere nøglespiller.

– En spiller som ham er altid en mulighed, siger Marijn Beuker, som til daglig er sportsdirektør i AFC Ajax.

AFC Ajax’ hollandske sportsdirektør, fortæller dog også, at man ikke ønsker at hente Christian Eriksen til klubben for enhver pris.

– Men det skal passe ind i projektet. Det skal passe til lønstrukturen. Man ønsker heller ikke at blokere for unge spillere, der er på vej op, siger Marijn Beuker.

Eriksen afviste selv tidligere på måneden, at han skulle være på vej tilbage til Danmark eller til USA for at fortsætte sin karriere.

Forrige artikel

»Amorim stoler virkelig på ham«: Stortalent underskriver fireårig aftale

Næste artikel

Livedækning: Talenterne i FA Youth Cup-semifinale på Villa Park

ANNONCE