Summerne i moderne fodbold er latterligt høje, og tilsyneladende går det kun en vej; pengene bliver større og større.
Seneste vidnesbyrd om dette er en ny rapport fra CIES Football Observatory, et forskningscenter beliggende i Schweiz. I den er alle fodboldspillere blevet værdisat – også Manchester Uniteds.
Romelu Lukakus prisskilt er eftersigende 142 millioner pund. Det er næsten dobbelt så meget, som de 75 millioner Jose Mourinho betalte for mindre end 10 måneder siden.
Øget værdi i Pogba, Matic og Sanchez
De øvrige Mourinho-nyindkøb er også gået op i pris. Paul Pogba er eksempelvis 127 millioner pund værd, selvom han langtfra har overbevist alle kritikerne siden 89 millioner pund-skiftet i 2016.
Alexis Sanchez, der i endnu højere grad har fået en tvivlsom start på United-livet, er værdisat til 85 millioner pund. Chileneren blev sikret i en byttehandel med Henrikh Mkhitarayan.
Victor Lindelof (£31m-£44m), Eric Bailly (£30m-£42.9m) og Nemanja Matic (£40m-£55m) er heller ikke blevet mindre værd.
Positivt for akademiet
Der er desuden opløftende nyheder for akademiet, hvis man ellers skal tro på CIES Football Observatorys tal. Klubbens egne talenter er nemlig også mange penge værd.
Marcus Rashford er angiveligt 96,5 millioner pund værd, mens at Jesse Lingard og Scott McTominay værdisættes til henholdsvis 48,9 og 12 millioner pund.
Studiet baserer sig på forhold som alder, form og kontraktudløb, men skal selvfølgelig tages med visse forbehold. Hele listen af United-spillere ser sådan her ud:
- David de Gea £18.9 – £41.1m
- Sergio Romero Fri transfer – £4.7m
- Joel Pereira Fri transfer – £5.1m
- Victor Lindelof £31m – £44.2m
- Eric Bailly £30m – £42.9m
- Phil Jones £16.5m – £17.6m
- Marcos Rojo £16m – £18.8m
- Chris Smalling £10m – £20.3m
- Daley Blind £13.8m – £11.7m
- Luke Shaw £27m – £10.3m
- Antonio Valencia £16m – £8.7m
- Matteo Darmian £12.7m – £7.8m
- Cameron Borthwick-Jackson Akademi – £2.3m
- Paul Pogba £89m – £127.2m
- Juan Mata £37.1m – £14.9m
- Jesse Lingard akademi – £48.9m
- Michael Carrick £18.6m – £870,000
- Ashley Young £17m – £7.8m
- Ander Herrera £29m – £16.2m
- Marouane Fellaini £27.5m – £4.9m
- Nemanja Matic £40m – £55.9m
- Scott McTominay Akademi – £12m
- Alexis Sanchez Bytte (for Henrikh Mkhitaryan) – £85.1m
- Romelu Lukaku £75m – £142.2m
- Anthony Martial £36m – £72.8m
- Marcus Rashford Akademi – £96.5m
- Total: £919.77m