(Ash Donelon / Getty Images)
I går spillede Amad Diallo og Elfenbenskysten sig et skridt videre i AFCON, da de sendte Burkina Faso ud med en sikker 3-0-sejr.
Amad stod for kampens første mål og leverede assisten til det næste. Dermed står han nu noteret for tre mål og én assist i turneringen indtil videre.
Samtidig markerer i dag også femårsdagen for, at Amad skrev under med Manchester United.
Det tog lidt tid, før den vævre kantspiller for alvor bed sig fast på førsteholdet, men efterhånden har han spillet sig ind i hjerterne hos mange United-fans.
Sidste sæson blev Amads store gennembrud, hvor han leverede otte mål og seks assists i Premier League.
Samlet set har han siden sin debut mod Real Sociedad i 2021 spillet 80 kampe for klubbens førstehold og bidraget med 16 mål og 15 assists.





