Amorim forklarer Onana-fravalg

Rúben Amorim har sat ord på beslutningen om at udelade André Onana til dagens Premier League-kamp mod Newcastle.

– Selvfølgelig er man nødt til at se på konteksten. Det er en normal ting. Nogle gange er man nødt til at presse spilleren til at spille igen, andre gange skal man lade ham koble fra.

– I morgen er han (Onana, red.) med til træning for at forberede sig til den næste kamp mod Lyon. Jeg følte, det var et godt tidspunkt for André at koble fra.

Sådan forklarer Amorim beslutningen om at lade André Onana bliver i Manchester til den svære udekamp mod Newcastle.

Ifølge cheftræneren har Onana brug for hvile mentalt. Og selvom den normale førstekeeper ikke er enig, forstår han beslutningen, fortæller Amorim til Sky Sports.

– Jeg tror, han havde det okay med det, fordi jeg forklarede det, og så behøver man ikke kunne lide det, men man forstår det, fordi jeg forklarer hver eneste situation.

– Det er en normal situation. Man er nødt til at håndtere det hele. Nogle gange ser folk kun på det fysiske aspekt, men det mentale er virkelig, virkelig vigtigt.

Altay Bayindir skal derfor vogte målet i dagens kamp, men Amorim slår samtidig fast, at der ikke er tale om et permanent skifte på positionen.

– Det gælder kun den her kamp. Vi giver Altay en mulighed – det fortjener han også – og i morgen begynder vi forfra og forbereder os på den næste kamp.

Startopstilling: Harry Amass får første kamp fra start

Skriv et svar
Forrige artikel

Startopstilling: Harry Amass får første kamp fra start

Næste artikel

Resumé: Kørt over på St James' Park

ANNONCE