Foto: Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images
Det har indtil videre været en skuffende sæson for Manchester United, der i skrivende stund ligger på en 14. plads i Premier League og er uden sejr siden triumfen på Etihad Stadium d. 15. december.
Med den bekymrende placering og et åbent transfervindue blev Amorim spurgt ind til, om klubben kommer til at være aktive på det nyåbnede transfermarked.
– Med transfervinduet åbent, kan vi prøve at gøre noget og det vil vi prøve på. Men jeg ser også ind i, at vi i de kommende uger får mere tid til at træne og forbedre os. Det er den eneste vej frem, udtaler Amorim og tilføjer:
– Vi har haft en del kampe uden at træne, og nu får vi mere rum til at gro. Man kan se, at sammenhængen er værre for tiden, da vi har tabt en del, så vi skal kigge på det hele.
Selvom Uniteds portugisiske træner bekræftede, at man vil gøre noget på transfermarkedet, ville han ikke ud med, hvilken position, der kigges på.
– Det holder jeg for mig selv. Men vi vil prøve at gøre noget, fastslår Amorim.