Anderlecht: Vi er taberne

Den belgiske storklub er ærgerlige over, at de ikke kunne holde på Adnan Januzaj.

Anderlecht måtte i 2011 se deres stortalent Adnan Januzaj skifte til Manchester United. Siden da har belgieren udviklet sig som håbet, og fik i weekenden en drømmedebut for United, da han med to mål i sin første kamp fra start, var afgørende i sejren mod Sunderland.

Dengang i marts 2011 mente Anderlecht de havde lavet en okay handel, men det er ikke helt sådan de ser på det den dag i dag. Anderlecht havde gerne set Januzaj blive i Belgien, men kunne ikke holde på stortalentet.

– I dag er vi de store tabere. Hvis faderen beslutter at sønnen vil forlade os, må vi lave den bedst mulige aftale. For et par år siden mente vi det var en god handel. I dag må vi sige til os selv, at det måske var en god aftale dengang, men det er det ikke i dag, siger Jean Kindermans der er leder af Anderlechts ungdomsafdeling til Sky Sports.

Kindermans fortryder at man ikke fik nogle klausuler med i aftalen, så Anderlecht havde fået lidt ud af Januzajs præstationer på banen og en eventuel sell-on klausul med i handlen. Men samtidig roser Kindermans sin tidligere elev, der virker til at holde benene solidt plantet på jorden.

– Der er 12, 13 og 14-årige knægte med huller i ørene og mærkelige frisurer. Men Adnan var en sød, stille og rolig fyr, og nu hvor jeg ser ham i United, er han fortsat den samme. Adnan var en dygtig spiller, med en fantastisk teknik og yderst intelligent på banen. Han arbejder hårdt for tingene, men er en stille og god knægt, lyder de rosende ord fra Jean Kindermans.

Forrige artikel

Fabio overvejer sine muligheder

Næste artikel

Juventus jagter Vidic

ANNONCE