Anfører: Athletic ville slet ikke sælge Herrera

Det er dagen derpå efter en hektisk deadlinedag, men ifølge Ander Herreras holdkammerat Carlos Gurpegui, så er midtbanespilleren afklaret med at blive i Bilbao.

De nærmest farcelignende forhandlinger mellem Athletic Club og Manchester United er fortsat omgærdet med mystik og blandede forklaringer.

Efter en noget hektisk aften, så forlød det ved 22-tiden mandag aften at forhandlingerne var brudt endeligt sammen.

Meget tyder på at Athletic Club på ingen måde havde interesse i at sælge Ander Herrera, som Manchester United pludselig fattede interesse da transfervinduet nærmede sig lukning.

Men selvom Herrera dermed missede muligheden for et skifte til Manchester United, så erklærerede hans holdkammerat Carlos Gurpegui i dag at Herrera bestemt ikke har mistet lysten i Bilbao.

– Han så meget rolig ud og tænker kun på Athletic. Han er meget afklaret om at han bliver at han er glad her, det er i hvert fald min følelse, sagde Gurpegui efter dagens træning ifølge den engelske tv-kanal BT Sport.

Athletic ville ikke forhandle

Rygterne om et muligt skifte tog især til henover weekenden, da Herrera blev henvist til bænken i en kamp.

– Det vigtigste er at Ander bliver her, at han føler sig en del af holdet og at vi kan udnytte de kvaliteter han har som spiller.

– Det er korrekt at der frem til i går aftes var en mulighed for et skifte, men vi ved alle at Athletic ikke ville forhandle, slog holdanføreren fast.

Han ser nu frem til at komme videre efter de turbulente dage.

– Der er ingen grund til at tænke mere over det der skete i går eller dagen før. Ander er hos os og han får forhåbentlig en fantastisk sæson.

– Hans version var at han havde fået et tilbud og lidt mere end det. I søndags var jeg sammen med ham indtil klokken 17 og i går snakkede vi overhovedet ikke. Jeg kender ikke mere til hans version af det. Jeg ved bare at han bliver. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hans situation, da jeg ikke har prøvet det. Så ved ikke hvad han tænker, slog den 33-årige holdkammerat fast.

Inden forhandlingerne mellem de to klubber satte sig fast, så havde Ander Herrera angiveligt sagt ja til en 5-årig kontrakt med Manchester United.

Forrige artikel

Tredje nyindkøb på plads

Næste artikel

Belgien vil have Adnan Januzaj

ANNONCE