Anmeldelse: RED – Gary Neville

Jeg har været Manchester United-fan siden 1986. Sjovt nok finder jeg ud af i denne bog, at det var samme år, Gary Neville kom til klubben. Jeg glædede mig…

Jeg har været Manchester United-fan siden 1986. Sjovt nok finder jeg ud af i denne bog, at det var samme år, Gary Neville kom til klubben.

Jeg glædede mig meget til at læse denne bog. Dels, fordi den var blevet kørt godt op i pressen,, med et par gode udpluk, men også fordi Gary Neville normalt ikke er bange for at sige tingene, som de er. Jeg blev ikke skuffet.

Som Manchester United-fan er det en helt utrolig bog.

Jeg tog mange gange mig selv i at tænke, “jeg kan huske jeg så den kamp han taler om” eller “nu giver det lige pludselig mening, hvorfor det skete”.

Neville har skrevet denne bog præcis, som jeg vil læse om en United-spillers karriere.

Han bruger minimal plads på at tale om familie og venner, eller for den sags skyld hvad som helst andet, der foregår udenfor fodboldens verden.

Han beskriver i gode detaljer, hvordan det er at spille for den klub, han har været i, i hele sit liv, og hvorfor det blev Manchester United.

Den måde han har bygget bogen op på i kapitler, passede mig rigtigt godt.

Tidslinjen bliver holdt hele vejen igennem, med nogle få undtagelser af reference til fortid og fremtid, og han blander kapitlerne om det engelske landshold og tiden i Manchester United godt.

Jeg var lidt bange for, at der ville blive brugt for meget tid på landsholdet, men “heldigvis” bruger han også disse kapitler til at tale om det engelske Fodbold forbund, FA, og hans personlige meninger om dem.

Og personlige meninger er, hvad der går igen og igen i denne bog. Han er ikke bange for at sætte navne på folk eller at fortælle, hvad han mener om forskellige ting i fodbold verdenen på hans egen bramfri måde.

Jeg vil ikke ødelægge oplevelsen af at læse bogen. Men jeg vil dog lige komme med et enkelt kort uddrag fra bogen.

Jeg har læst RED – My Autobiography på engelsk, så for, at der ikke er noget, der går tabt, vil jeg undlade at oversætte dem.

Da Abramovich kommer til Chelsea, kommer Neville ind på, hvor mange penge de bruger på spillere, men det ser dog ikke umiddelbart ud til, at det er noget, der går ham på:

“They had bought a top manager and some top players, and we had to accept that Abramovich”s wealth had created a major new rival. But I wasn”t going to lose sleep over it, or worry about United”s place in the game.”

“All the money in the world could never buy our history, our tradition, our fan power or prestige. It never will, not in a hundred years.”

Jeg vil ikke give svarene på, hvad man får at vide i denne bog, men det omhandler alt, lige fra hans bedste kamp, den bedste spiller han været oppe imod/spillet sammen med, bedste mål scoret af United i hans tid (og det er ikke et mål de fleste ville have gættet).

Han taler om lønninger, han taler om strejker, han taler om FA, han taler meget om, hvad det var, der – ifølge ham selv – gjorde ham til en Manchester United-spiller og mange andre ting.

Efter at have læst denne bog har jeg ikke nogen spørgsmål til noget, jeg har set, der involverede Gary Neville i de sidste 18. Men jeg ville ønske, jeg havde, så han kunne skrive en bog mere.

Ud af alle de selvbiografier, jeg har læst om tidligere og nuværende Manchester United-spillere, er denne om Gary Neville klart en af mine favoritter.

For at sige det simpelt: Hvis du har set Gary Neville spille en kamp for Manchester United, bør du læse denne bog.

Køb Gary Nevilles “RED – My Autobiography” her

“Gary Neville is a Red, is a Red, is a Red…”

Forrige artikel

Lindegaard lovet Champions League

Næste artikel

Smalling har imponeret landstræneren

ANNONCE