Nike og Adidas i direkte krig over sæsonforberedelserne

Nike har sat alle kræfter ind imod Adidas forud for det tyske firmas overtagelse af Manchester Uniteds trøjer til sommer.

Adidas overtager som bekendt Manchester Uniteds trøjer til sommer i en rekordaftale, der menes at være den største indenfor fodbold.

Men Adidas får noget af en udfordring til at starte med. Manchester Uniteds nuværende aftale med Nike udløber nemlig først ultimo juli, hvorefter Adidas overtager aftalen den 1. august.

Det giver den tyske sportsvirksomhed store kvaler, da Manchester United allererde i juli måned forventes at tage på pre-season tur til USA. En tur,  der mest af alt er en fremragende salgsplatform overfor Manchester Uniteds samarbejdspartnere på det attraktive amerikanske marked.

Dermed vil Manchester United ikke komme til at optræde i de nye trøjer før 1. august og Adidas må altså være vente et års tid til holdet igen kan tage på salgsturné.

Manchester United havde håbet på at Nike kunne imødegå ønsket om at træde ud af aftalen en måned før, men med den store rivalisering mellem de to sportsgiganter in mente, så ser det ikke ud til at lykkes for Uniteds salgskontor i London, skriver Sunday Mirror.

Manchester United har generelt ikke særlig meget held i øjeblikket med at tilfredsstille sponsorerne. Klubbens hovedsponsor Chevrolet menes ifølge avisen også at være utilfreds med at klubben har valgt at tage på en ny pre-season tur til USA. 

Bilgiganten havde istedet set United tage til det lukrative kinesiske marked efter sidste års tur til USA.

Manchester United ventes at tage på pre-season tur på den amerikanske østkyst for at imødegå Louis van Gaals krav om ikke at tage fra kyst til kyst. som var tilfældet sidste år og som ifølge hollænderen påvirkede forberedelserne meget.

Forrige artikel

Wilfried Zaha taler ud om United-fiasko

Næste artikel

Herrera sigter efter at blive længe på Old Trafford

ANNONCE