Det sidste mål, som Chelsea scorede, burde ikke kunne lade sig gøre på det niveau. Chelseas vigtigste spiller og farligste våben fra distancen stod pludselig fuldstændig fri ude foran feltet. Det var en åben invitation fra United-spillerne, der alle sagde »Værsgo, du skyder bare«.
Den observation er United-anfører, Bruno Fernandes, heldigvis enig i. Da han talte til TNT Sports, sagde han.
– Vi havde kampen i vores hænder, og vi gav det hele væk. Det er frustrerende. Det er svært at tage.
– Vi havde god kontrol i de sidste minutter. Men de fik to chancer og scorede to mål. På hjørnesparket bliver vi nødt til at være meget hurtigere. Vi vidste på forhånd, at de tog hjørnespark og indkast hurtigt, siger Bruno Fernandes.
Mellem linjerne beskriver han Uniteds forsvar som meget skrøbeligt. Tal fra kampen dokumenterer det samme og viser, at United indkasserede 28 skud imod sig. Det vil altså sige, at United har haft mere end 100 afslutninger imod sig i løbet af deres seneste fire kampe.
Om bare to dage og tre dage efter torsdagens kamp tager United imod Liverpool på Old Trafford. En kamp, hvor United bliver nødt til at være klar, for ellers venter der endnu et nederlag til Premier Leagues førerhold.
– Det er en stor kamp på søndag. Jeg behøver ikke at sige noget til mine medspillere. Hvis jeg blev nødt til det, ville det været et stort problem, fordi det her er en kæmpe klub, siger Fernandes.
Tja mht de mange afslutninger vi tillader men som EtH ikke mener er et problem fordi de fleste er skud udefra, adresserede jeg tidligere og vi så konsekvensen igår, mange af de “ufarlige” afslutninger ender ofte med hjørnespark og afrettede skud på mål….2 mål på 82 sekunder på den konto.
Tudetosset.