Antiracismeorganisation vil have klargørelse

Roy Hodgson har ifølge eget udsagn udeladt Rio Ferdinand fra hans endelige EM-trup af ”sportslige årsager”. Den forklaring holdt vand i første omgang, men…

Roy Hodgson har ifølge eget udsagn udeladt Rio Ferdinand fra hans endelige EM-trup af ”sportslige årsager”. Den forklaring holdt vand i første omgang, men da den skadede Gary Cahill senere blev erstattet med den uprøvede Martin Kelly, har flere sportspersonligheder udtrykt deres forbavselse over Ferdinands udeblivelse.

Englands førende antiracismeorganisation, Kick It Out, er én af mange uforstående instanser. Deres kritik går på, at Roy Hodgson har fravalgt Rio Ferdinand af politiske årsager, og at det er moralsk forkert at fravælge ham grundet John Terrys retssag som følge af racistiske udtalelser om Rios bror, Anton. Udtalelser som Terry i øvrigt benægter.

Han er altså blevet fravalgt, fordi John Terry og Rio Ferdinand ikke vil kunne dele omklædningsrum eller landsholdslejr, mener de. Det er endnu uvist om Kick It Out vil offentliggøre deres klage inden EM starter, eller om de vil rejse en sag efter. Svaret får vi formentlig på søndag, hvor Roy Hodgson for første gang skal afholde pressekonference inden kampen mod Frankrig mandag.

FA skulle dog allerede være i tvivl om, hvorvidt de vil afholde pressekonferencen, da det uden tvivl ikke kun kommer til at handle om kampen mandag, som de jo naturligvis ønsker.

Harry Redknapp, Paul Ince, Robbie Fowler, Wesley Sneijder og Rafael van der Vaart er bare nogle af de mange, som har udtrykt deres forundring over Roy Hodgsons valg.

Forrige artikel

WBA overvejer Mike Phelan

Næste artikel

FA vil ikke snakke Ferdinand

ANNONCE